Læs
om vores tur til Spanien i november måned 2009
Vi har lavet en blog http://nhuus-spaniennov09.blogspot.com/
men vi har erfaret at det er lidt besværligt at finde rundt i den.
Derfor bliver vores rejseberetning fremover fortsat på denne side
www.nhuus.de/spanien-2009.htm
Her begynder vores fortælling. Hvis I har lyst til at skrive til
os så brug vores mail niels.ebbe.huus@gmail.com
Vi har været så heldige, at kunne leje en ferielejlighed
50 km nord for Malaga i Torrox. Det er en 105 kv m. stor lejlighed i stueetagen
med balkon, så man kan se ud over Middelhavet. Hvor heldig kan man
være. Her kan I se lidt mere fra stedet.
http://www.stenberg-ar.dk/
Vi vil prøve at opleve noget af Spanien i løbet af november
måned, og hvis du har interesse kan du følge os på
denne blog
28. oktober 2009 Aftenen før afrejsen
Kære venner.
Så er bilen pakket og vi kører i morgen tidlig sydpå.
Vi kører over Kassel og Frankfurt til den franske grænse
og over Lyon til Spanien. 2965 km står der på min navigator.
Vort mål er Torrox, Calle Calaceite ca 50 km nord for Malaga. Mon
ikke vi kan gå i kirke i den danske kirke på søndag.
Ingers læge Grimm, som giver hende infussion hver 4 uge ønskede
os god rejse, så vi glæder os til turen. I hører nærmere
Kærlig hilsen fra Inger og Niels Ebbe
01.11.2009 Turen til Spanien og Margrethe kirken
Spanien 01.11.2009
Spanien brev 1 31.10.09
Bilturen
Turen gennem Tyskland gik fint. I Bad Krozingen ved den franske grænse
fandt vi et hotel (72 € incl. Morgenmad). Næste stop var i
Spanien godt på den anden side af grænsen til Frankrig Vilafranca
(75,80 € uden morgenmad, men med kælderparkering). Nu er vi
kommet til Torrox kl. 17:00 efter 3060 km hjemmerfra. Vi fandt straks
lejligheden og jeg har allerede været ude at bade. Vandet var meget
roligt og dejligt varmt. Nu efter lidt aftensmad går vi i seng.
Vi har lige talt med nogle gode venner til vores udlejere Gerd og Linda.
Vi har aftalt at mødes i mørgen kl. 10 for at køre
til Margrethekirken til gudstjeneste. Inger er lidt flad, så nu
kl 20:32 går jeg også i seng.
01.11.2009 Allehelgens dag i Margrethe kirken, Fuengirola
Morgenbad kl. 7. og så var vi klar til at køre til kirke.
Aftenen i forvejen havde vi fået kontakt med Linda og Gert Cortzen,
som Annie og Rudi Stenberg (ejerne af denne pragtfulde lejlighed) havde
givet os telefonnumret på. Linda havde været med i kirkekoret,
havde vi hørt. Det blev et meget positivt bekendtskab. De foreslog,
at vi skulle mødes på en tankstation ikke langt fra Torrox,
hvor vi bor og så køre efter dem til Margrethe kirken.
Kirken var stuvende fuld. Der er plads til 110 og vi fik de aller sidste
pladser. Der var barnedåb og det blev en smuk gudstjeneste. Vi sang
Jens Krarups fyldt af glæde over livets under i forbindelse
med dåben. Efter gudstjenesten var der kirkefrokost, og vi var heldige
at få billetter, skønt vi ikke var tilmeldt. Carrykød
i ris og med frugtdesert. Vi traf Aase Som havde været formand,
da de 2001 på Allehelgens dag 4. december kunne indvie deres kirke.
Det var biskop Søren Lodberg Hvas, der indviede kirken. Jeg kunne
ikke lade være med at tænke på at det også var
ham, der i 2003 02 juni indviede vores kirkesal i Valsbøl. Der
var en salmesang, så taget næsten løftede sig, og kirkens
canadisk fødte organist spillede et postludium af Händel så
det var en fryd. Det var nu ikke alle, der var lige begejstrede. Den nydøbte
gav sit mishag tydeligt tilkende, men Karsten Erbs, præsten, bemærkede
af det var jo ikke at forvente, at en så ung, skulle værdsætte
den samme musik som vi andre.
Vort nye bekendtskab Linda og Gerd kunne ikke være med til frokosten,
men vi kommer nok til at se mere til dem i den måned vi er her.
Gerd underviser i spansk, og har hænderne fulde.
Da vi kom hjem de 70 km til vores Aparthotel, så vi nogle spaniere,
sidde og drikke eftermiddagskaffe, så det ud til.
Venlige og muntre spaniere fra Alhambra
Jeg gik ud for at bade, men gitterporten var låst, så jeg
måtte have hjælp. Manden kunne kun spansk, det er regelen
her, men da jeg kom op fra badet, gik jeg hen til gruppen for at sige
goddag, buenos dias, og sige de få brokker jeg kan: me llamo Niels
Yo soi de Dinamarca. Y tu, Como te llamas. Jeg hedder Niels jeg er fra
Danmark, og du , hvad hedder du? Og så kom der en hel strøm
af ord ud af munden på den jeg spurgte, og jeg forstod ikke et ord,
Jo lige navnet: Loretta, hed den charmerende unge pige, og den ligeså
dejlige mor hed Maria og faderen hed Jose Juan. De spurgte straks om jeg
ville have et glas vin, og så viste det sig, at de også sad
og spiste et eller andet lavet på spid, som de rundhåndet
bød af. Inger var ikke med i første omgang, så jeg
sad lidt på nåle, men da jeg anede en chance for at lære
mere spansk (end skrællespansk) så hentede jeg den kage Inger
havde bagt til vores tur og lidt efter kom Inger også.
Jeg tog også min spansk/danske læsebog med og Loretta viste
sig at være en herlig lærer, som tålmodigt rettede mig,
når jeg læste på spansk. Det blev til 2 timers spanskundervisning,
og vi sad og lavede vores egen private ordbog, hvor jeg spurgte hvad det
hed, og hun tålmodigt skrev det på spansk i mit stilehæfte.
Nu skal jeg læse mine lektier til i morgen, så jeg kan blive
dygtig. Vi var også inde i en lille butik, og de prøvede
også i hærdigt at forstå hvad vi ville købe.
Spansk er ikke så svært, Smør hedder f. eks. Mantequilla,
og det er da ikke til at forstå at de ikke forstod hvad vi mente
når vi sagde: butter, beure, smør. Men intet hjalp. Men nu
ved vi altså, at vi bare skal sige mantequilla, så får
vi smør.
Da jeg tændte min computer i aftes, viste det sig, at der var et
trådløst netværk WLAN21 i huset. Desværre var
det et lukket, sikret netværk, så hvad skulle jeg gøre?
I dag var jeg ved at pakke cyklen ud, for at køre til Torrox for
at finde en internetcake, da der kom en dame med en lille hund. Hun sagde
goddag på engelsk og spurgte om det var os, der boede i Annies og
Rudis lejlighed. Jo det var det da, Vi havde hørt fra dem, at der
boede en engelsk dame, June i huset. Jeg spurgte om hun hed June. Jo det
hed hun da, og så var kontakten etableret. Jeg spurgte om hun havde
internet, jo var svaret om det så var hende, der havde WLAN21. Jo
det var det. Om jeg kunne købe adgang over hendes netværk
i en måned? Hvordan det skulle gøres vidste hun ikke, men
jeg kunne da komme med op i hendes lejlighed for at se, om jeg kunne finde
ud af det. Og vups nu er jeg på internettet over Junes netværk,
og hun ville intet have for det, men måske lidt hjælp, hvis
det kneb med et computerproblem.
Hvad siger I så, har vi ikke været heldige??
For en time siden ringede det på døren, og en spansk dame
en anden Maria spurgte om ikke vi ville komme ned og drikke kaffe sammen
med dem i forhaven. Der var både kaffe og valnødder og hyggesnak.
Vi fattede kun lidt af hvad der blev sagt, men for at bidrage lidt til
samværet sang vi : Jeg elsker de grønne lunde og lidt mere.
Jeg ser frem til, at lære meget mere fra den flok. I morgen er det
spansk helligdag, så alt er lukket, men vi keder os ikke. På
lørdag skal vi til høstgudstjeneste udendørs på
en tærskeplads i Den Danske Kirke, øst for Malaga.
Nu er det mørkt kl. er 20:41 så det er ved at være
sengetid.
Kærlig hilsen Inger og Niels Ebbe
Kære venner
Jamen det går helt forrygende. Vejret er solskin og varme og vi
har netop hørt, at der var sne i Danmark og Sydslesvig. Inger længes
hjem?? Nå men vi går lidt i skygge for ikke at få for
meget sol.
Sangaften i Margrethe kirken
Vores nye bekendtskab, Linda og Gert har i høj grad udviklet sig.
Vi var atter sammen i kirken her torsdag d. 5. nov til en sangaften. Tænk
jer kirkens forsamlingssal var helt fuld. Keld og Karsten (den sidste
er præsten og den første er en musiker, som tidligere kun
spillede dansemusk) havde sammensat et varieret program. Karsten fortalte
om Benny Andersen, som lørdag, altså i dag fylder 80 år
og han havde den nyeste digtsamling med "Kram" som må
være den ideelle julegaveide. Vi sang Benny Andersens sange fra
højskolesangbogen bl. Barndommens land. JEg vidste faktisk ikke
at den var af Benny Andersen. Og så sang vi "jeg er zigeuner"
fordi en i menigheden havde fundet den gamle vise frem. Karsten fortalte
om zigeunernes historie og lidelser. Keld havde valgt nogle muntre viser
bl. a. fra Cirkusrevuen og der blev sunget af fuld hals. Det hele endte
med smørrebrød og snak og snak og snak. Jeg bragte en hilsen
fra Sydslesvig. Vi fik en aftale med Linda og Gert om, at før end
vi skulle til gudstjeneste på tærskepladsen om lørdagen
kunne de komme til morgenmad hos os. Så kunne vi rigtig snakke.
Linda kom med en smuk buket fra deres have, og vi skal op til dem d. 17.11
for at se, hvordan de har klaret sig i de 16 år de har boet i Spanien.
Efter morgenmad og masser af snak, fortælling om vore liv og glæder
og sorger kørte vi til Herradura, hvor vi skulle mødes med
andre, der ville deltage i gudstjenesten. Derfra var der en opkørsel,
så Inger næsten brækkede sig. Den var halsbrækkende.
For det meste kørte vi i 1 gear og opad hele tiden. Vejen var ganske
smal så to biler ikke kunne passere hinanden alle steder. Vi mødte
endda en mindre lastvogn. Vi passerede også et par tossede cyklister.
Det viste sig senere, at de også skulle til gudstjeneste.
Friluftsgudstjeneste på tærskepladsen med pastor Kresten Christensen
Tærskepladsen ligger på et højt plateau med vid udsigt
over dale og bjerge helt ned til Middelhavet. over 100 mennesker havde
fundet vej derop og vi sang "Vi pløjed og vi såed",
"Nu falmer skoven", " Du gav mig o herre" og "Til
himlene rækker". Alle de kendte, som man ikke kan undvære,
når det er en høstgudstjeneste. Alteret var smukt pyntet
med blomster og en handlende havde skænket et stort antal blomster
og planter, som blev solgt til støtte for menigheden. Bagefter
nød vi vores medbragte mad og hinandens selskab.
Mødet med en gammel mulerkammerat
Jeg havde på forhånd aftalt at mødes til gudstjenesten
med en gammel skolekammerat fra Mulernes Legatskole i Odense, hvor vi
begge havde gået i samme klasse. Viggo Olling Iversen har boet i
Spanien siden 2003 og var meget glad for det. Vi tilbragte aftenen sammen
på en lokal restaurant med en stor TV skærn. Barcelona vandt
3-1 over Milano. Der blev råbt og skreget. Jeg nød Tappas.
Det er små retter mad af mange forskellige slags. Ristede rejer,
syltede rød peber, kartoffelmos, pølser i grøntsager.
Hver ret serveret i en lille aflang skål og med brød til.
Nu planlægger vi en rundttur fra mandag. Cordova, RioTinto, Gibraltar,
Sevilla. Den varer nok en 4-5 dage. Her går det godt, vi håber
også alle vore venner og familier har det godt.
Kærlig hilsen Inger og Niels Ebbe
|