17.11.2009 på besøg i Competa hos Linda og Gert

Linda og Gert foran udsigten til Competa
Vi har været så heldige, at få kontakt til en dansk familie i Competa gennem Rudi og Annie som ejer lejligheden her.
Vort første møde med dem var, da de kørte foran os til Margrethekirken i Fuengirola, Allehelgen søndag d. 1. november. Vi havde ikke fundet kirken, hvis ikke Gert og Linda Cortzen kørte foran og ledede os lige til kirken. Jeg tror vi fandt behag i hinandens selskab lige med det samme. Der var i hvert fald noget der sagde "Pling".
Lørdagen efter. D. 8. nov skulle vi til høstgudstjeneste på en gammel tærskeplads oppe i bjergene.
Vi aftalte at Gert og Linda skulle komme og spise morgenmad hos os. På den måde kom vi til at lære hinanden lidt bedre at kende. Linda er uddannet sygeplejerske og Gert er translatør i dansk russisk. De er for 16 år siden flyttet til Spanien på grund af nogle helbredelsesproblemer som plager Linda. Hernede gør klimaet det godt at være. Gert har i mellemtiden lært sig spansk og underviser danskere i sproget.

Tirsdag d. 17.11.09 var vi inviteret til Competa, som ligger 25 km inde i landet her fra Torrox.

Vejen til byen går gennem utallige slyngninger og med enestående udsigt over Middelhavet og tilmed ad en til tider ret smal vej. Mange gange, medens vi var undervejs holdt vi ind til siden, for at de mere hissige spaniere kunne komme forbi. Et sted holdt vi stille og ville netop til at fotografere Competa fra oven, da en anden bil kørte ind foran os. Jeg tænkte nå nu får vi nok skæld ud, fordi vi holder lige midt i et sving. Min kloge kone havde allerede sagt. "Niels Ebbe, du holder altså ikke her". Og det gjorde jeg da heller ikke …..ret længe. Nå men ud stiger Gert og Linda, for dem var det, som havde fået øje på os og stor var gensynsglæden. Det er jo dejlig ta blive omfavnet af en varm kvinde/mand, det synes vi begge. Aftalen var ellers at vi skulle mødes på torvet, men nu skete det så på vejen til dem.

I den hyggelige vinhandel i Competa
Competa var for få år siden en lille ubetydelig landsby med indgifte familier og uden synderlig interesse for omverdenen. Men i de senere år er den fuldstændig blevet domineret af tyskere danskere og andre nationer, som har fundet ud af, at klimaet et pragtfuldt hele året rundt. Om sommeren er der selvfølgelig varmt, men det er en tør varme, så den er ikke ubehagelig. Om vinteren kan man se sne på de høje bjerge rundt omkring, men i Competa, er der ingen sne.
Den økonomiske krise har imidlertid ramt byen meget hårdt. Mange er gået fallit og har prøvet at sælge deres huse, men der er ingen købere i øjeblikket. Det er også gået ud over den lokale befolkning, som havde vænnet sig til turistindtægterne. Der dyrkes vin på skråningerne og de laver en særlig Competa vin.
Det var netop det sidste her Gert havde planlagt vi skulle smage. Vi kom hen i en meget speciel kro, kaffe, vinhandel, hvor de gav os smagsprøver på de forskellige surhedsgrader af vin de laver. Uhm alle 4 smagte uforligneligt. Den første var tør og den 4 var sød. De var alle hedvine og kunne fint bruges til desserter. Vi valgte at købe en plastik flaske med 2½ liter af den sødeste. Den skal vi nyde til nytår sammen med vore gode venner hjemme. Desuden fik vi et fad med skinkesmåstykker og med 3 forskellige slags lokal produceret pølse og noget gedeost samt oliven. I kan tro det var en stor oplevelse at sidde der, I kan jo se billederne, i de hyggelige omgivelser. Jeg prøvede i Granada at få det samme, men resultatet var povert. Vi kunne ikke få lov til at dele udgifterne så vi måtte pænt bare sige mange tak. Og det gjorde vi så.
Gaderne er stejle, og hvad gør Inger så, ja Gert løste problemet. Han gik ned og hentede sin bil på parkeringspladsen som lå længere nede i byen og så kørte han Inger og Linda op til et højt plateau, hvor der var en kirke og en restaurant. Jeg foretrak at bruge apostlenes heste.

Kan I tælle retterne?
Vi var enige om at deles om udgifte til mad, men det var Gert, som valgte. Vi fik Tappas. En skål, med varme rejer i en stærk sovs, Auberginer paneret og stegt i honning, en pangekage med noget fars i, mørbradbøffer og en russisk salat (det var nu nærmest kartoffelmos), nogle små velsmagende pølser (det var Gerts favorit). Jeg ved ikke om jeg har fået det hele med. Sådan kom der 5-6 tallerkener ind og vi kunne nu bare vælge og vrage blandt herlighederne. Sikke en oplevelse. For alle 4 blev det 60 Euro.
Vi aflagde også et besøg i kirken. Som I kan se på billederne, var der en stor kirke på stedet. Pateren var blevet borgmester.

Kirken i Competa

Besøg i huset på bjerget

Vi kunne ikke modstå fristelsen
Vi afsluttede dagen med at køre til Lindas og Gerts hus. Igen stejle veje og umulige opkørsler, men alle anstgrengelser blev kronet med held og sikke et sted. Alle huse er hvide og de havde købt et hus for mange år siden og forbedret det på alle måder. Jeg vidste på forhånd, at der var en svømmepøl, så af med klunset og (Gert ) på hovedet og jeg i pølen, som var dejlig sval (16-17 grader) og næsten 2 m. dyb. Jamen, sagde jeg til Inger: So ein Ding mussen wir auch haben".

Hus med udsigt til bjerge og når det er klart også Middelhavet

Linda dyrker orkideer. Hun havde et stort område, hvor der var orkideer alle vegne og et plastikbetrukket hus, som med tiden skulle forvandles til et rigtigt værksthus.
Vi nød bjergluften og kunne godt forstå, at de nu havde været der i mange år. Tilmed sang både linda og Gert bakkesange for os. Det grinede vi meget af. Tak for gæstfrihed og for en dejlig dag.

Det var mørkt, da vi kørte hjem, så vi kunne nyde lysene nede ved kysten efterhånden som vi nærmere os vores eget Aparthotel. Måske kommer Linda og besøger os, for hun tager til en behandling i Danmark i næste uge.
Venlig hilsen Inger og Niels Ebbe