Tur til Cordobas Mezquita 12-13. november 2009

12.11.09
Hostal i Cordoba.

Fra vort nye bekendtskab Linda og Gert havde vi fået adresse på et Hostal i Cordoba. Der var desuden en tydelig kørselsvejledning på internettet. Så det var nemt at finde…..troede den naive dansker.
Nemt at finde Cordoba, som ligger ved bredden af floden Guadalquivir. Motorvej A7 til Malaga og A45 en pragtfuld vej lige til byen. 208 km.
Jeg har jo min dejlige navigator!!! Ja god morgen madam blå! Når først man er kørt forkert en gang, så prøver den at finde en anden vej eller den samme bare i modsat retning. Men vort program er ikke alt for god til at skelne mellem dobbeltrettede og ensrettede gader eller for den sags skyld små gangstier, hvor der kun kan være en hund med sin herre (altså en lille hund vel at mærke).
Nå! vi kom til byen og blev ledt til højre. Jeg huskede fra internettet, at der skulle vi køre til venstre, men jeg stolede på mit lille vidunder navigatoren, så vi drejede til højre. Fint. Så "150 m. henne drej til venstre". Den gade ramte vi ikke. Så tålmodigt fortsatte den søde dame i navigatoren. "300 m drej til venstre". Hallo, den ramte vi. "50 m. drej til venstre". Det gjorde vi også, men nu var vejen ved at være kriminel smal. "50 m drej til venstre". OK det gjorde vi, og jeg kunne se, at vejfinderen var ved lede os til at køre rundt om en lille kirke, Madeleine kirken i øvrigt, den skulle vi nok komme til at lære at kende. Nu ville jeg være helt sikker for pludselig sagde damen "50 m drej til højre". Det kunne vi nu ikke for vejen endte 40 m. nede i en blind vej. Jeg syntes, at nu skulle jeg vise Inger, at jeg let kunne finde rundt, så jeg stod ud af bilen og tiltalte en ung dame med en barnevogn (jeg prøver altid først med unge damer, jeg har jo min svaghed for det køn) Por favor Signora, quiero Hostal Maestre Calle Romero Barros?. Så skete underet. Hun forstod, hvad jeg sagde. Ja det er ikke let herfra, men kør ned af gaden der, og drej til højre. Hurra, så var vi på rette vej. Som anvist gjorde vi, og da vi kom ud på en mere befærdet vej så vi pludselig et P skilt med ordet Hotel Maestre P. Maestre har både hotel virksomhed og Hostal, så nu var vi på den rigtige vej. Lidt nede spurgte vi igen, og folk rystede bare på hovedet. De forstod måske ikke, hvad jeg sagde? Igen var vi heldige, et nyt P skilt med samme påskrift, altså til højre ad en lille meget meget smal gade. Når I ser billederne, kan I fatte hvor smalle nogen af vejene i den gamle by er. OG så var vi igen ved Madeleine kirken. Igen spurgte jeg de kloge spaniere, denne gang en mand, det kunne jo være…- ikke sandt. Vi har jo trods alt noget større hjerne end kvinderne. De siger til gengæld, at når vi har så¨meget mere hjerne, så er det fordi vi ikke har brugt noget af den. Vi skulle ud på den befærdede vej igen,, så skulle vi køre op til et kryds og dreje til venstre og så bare følge strømmen til vi kom til Calle Fernando. Der skulle vi dreje til venstre. Fint. Så kørte vi langsomt fremad, alle sanser var skærpede for nu kunne intet gå galt. Vi kom næsten ( altså også kun næsten ) op at skændes, for en sjælden gang synes jeg ikke Inger er så smart til det der med kortlæsning, jeg blev ved med at spørge, kan du ser navnet Avenida de Libia. Svaret var: Nej. Nu må du altså snart selv finde ud af det. Så holdt vi ind til siden. Bilerne dyttede af os, men vi tog det kun som et tegn på¨opmærksomhed. Man skal jo hele tiden være positiv. Vores lille netbook computer kom frem og GPS musen sat til og så ventede vi på at computeren skulle fortælle os, hvor vi var. Den fandt os et godt stykke ude af Avenida de Libia og så kunne computeren tegne en linie, som skulle føre os gennem de ensrettede gader til Calle Fernando. Med Ingers øjne stift rettet mod den grønne linie kørte vi nu ad den rigtige vej lige til målet!!. Nej, jeg må med gråd bekende, at vi havnede ved Madeleine kirken igen. Men nu vidste vi hvor vi skulle dreje. Så rundt om kirken for 3 gang og så til venstre ind i en ganske smal gade, så man slet ikke tror der kan køre biler og så rundt i byen, op nord på for at komme ned i centrum igen hvor vi lige spurgte politiet før vi kørte ind i endnu en smal gade: Calle Fernando?? Ja var svaret. Pludselig så jeg et skilt hvor der stod Hostal og Parking. Der stoppede vi og det viste sig at være et morsomt valg. Vi kunne komme af med bilen lige foran døren og værten bad om nøglen, så han kunne flytte bilen hvis det skulle bliver nødvendigt. Værten spurgte mig: Spreek jullie Nederlands? Om jeg talte hollandsk, jo det gjorde jeg da, om jeg ikke havde set, at han reklamerede med, at her blev der talt hollandst? Nej det havde jeg ikke. Forklaringen var, at han havde boet i Holland. Det mest sjove er, at det slet ikke var det Hostal, vores venner havde anbefalet, men et helt andet. Nu opgav vi at køre til Madeleine kirken igen.

 

Hostal i Cordoba, Spanien

Det spanske Hostal

hoteller findes der også Hostal iSpanien. Værten og hans evt. kone bor i en fleretagers ejendom og de har selv en lille stue, hvor gæsterne kan modtages og resten er lavet om til små værelser med bad og toilet. Det virker meget hjemligt at overnatte sådan et sted. I vort tilfælde stod værten ude på gaden der hvor vi holdt og tilbød straks at bilen kunne parkeres lige foran hostalet og han bad om nøglen. Der var et trapperum og udfra det var der værelser hele vejen rundt. Det var lidt svært for Inger at komme op ad den stejle trappe, men selve værelset var helt OK. Rent og pænt, og meget beskedent møbleret. Der var 1 stol og et natbord og 2 senge og et TV, samt et klædesskab, og en dør ind til et lille badeværelse med bruser og toilet. Hele herligheden kostede 45 € uden morgenmad.

Første tur til Mezquita de Cordoba

Mezquita er spansk for moske.
Efter frokost gik jeg en tur for at recognoscere og finde den nemmeste vej til Mezquita de Cordoba. På stedet hvor oprindelig stod en muslimsk moske var der bygget et større kompleks og i centrum at det kompleks var der en domkirke. Når man går omkring i de tilstødende gader fornemmer man, hvor store forandringer der er sket siden Cordoba var en af den vestlige verdens største byer. Små snævre gader, hvor man kun lige kan klemme sig igennem og andre meget smalle gader, hvor en bil kan passere, hvis vi fodgængere klemmer os ind i døråbninger. Kvarteret op til domkirkekomplekset kaldes Juderia. Det var det gamle jødekvarter og det er der, de smalle brolagte gader findes. Jeg havde fået et kort på hostallet og kunne finde op til Mezquitaen ( altså det klompeks som indeholder bl. a. domkirken. Da jeg kom til bygningen blev jeg meget forbavset. Det hele et et stort bygningskompleks med guldbelagte porte til alle sider og ingen vinduer. Buer og ornamenter stammer fra maurertiden og kristne har overtaget bygningen og bygget til. Jeg gik ind i forgården, hvor der voksede en masse appelsintræer. Jeg købte 2 billetter (8 € pr. voksen) og gik tilbage for at få Inger med.

Mezquita Cordoba, Spanien

Anden tur til Mezquita og nu med Inger

Det var en lidt drøj tur for Inger, men heldigvis var der offentlige rullestole inde i kirkekomplekset og Inger ville meget gerne sidde i en af dem. Så kunne vi komme rundt i det 23000 kvm store kompleks.
Det første indtryk når man kommer ind er helt overvældende. Der er 856 søjler lavet af Jaspis, Onyx, marmor og granit. Midt i denne søjlehal er der bygget en kathedral. På stedet har der ligget et romersk tempel. Siden en kristen kirke og 784 lod Abd ar Rahman I en moske byggeog hans efterfølgere udvidede byggeriet de følgende 200 år. 1236 nåede bygningen den udstrækning den har i dag. 179 m lang og 134 m bred med et flot orangeri forgården. Klokketårnet er en ombygget minaret fra maurertiden.
Ferdinand III af Castillien erobrede Cordoba og kun i korte perioder derefter var muslimerne igen herre over byen. Med tilladelse fra Kejser Karl V f. 1500 blev en del af de midterste søjler fjernet og i stedet blev der bygget en kathedral inde midt i det gamle moskeområde. Sagnet fortæller, at da han så resultatet fortrød han sin tilladelse: at vandalisere et historisk minde. Historien skal nok vise, at den biskop som gennemførte byggeriet havde mange fjender, og de var modstandere af, at Cordoba fik så stor en atraktion. Da vi var færdige med at se katedralen og hele det fantastiske bygningskompleks valgte vi at tage en taxa tilbage til vores hostal. Vi troede næsten han gjorde grin med os, for han kørte og kørte rundt, og langt uden om vores gade, som jo lå 10 min gang fra Mezquita. Men det var skam ingen skovtur, det var den eneste vej til vores hotel, hvis man kørte i bil. 7,80 for den rejse, det var fundet. Da vi igen var hjemme besluttede vi os til at spise noget af vores brød og pålæg på værelser i stedet for at finde en restaurant. Det krævede jo mange kræfter at komme op eller ned af trapperne til vores hummer. Vi var trætte og gik vist i seng kl 20. Værten havde desuden sagt, at vi tidligst skulle gå på restaurant efter kl. 20:15 eder blev ikke åbnet før.

Næste dag kørte vi tilbage til vores Aparthotel i Torrox. I morgen skal vi til koncert i Margrethe kirken.

Venlig hilsen Inger og Niels Ebbe