09.11.2009 Ronda, Andalusien
Min skolekammerat Viggo anbefalede at vi skulle se Ronda. Det er en
meget stor oplevelse. Først kørte vi i gennem bjerge ad meget snoede
veje med en fantastisk udsigt over Middelhavet. Når jeg drejede ind
på små hvilepladser sagde Inger: Nej ikke nu igen. Men vi fortrød
ikke en eneste af vores ophold undervejs. I begyndelse var bjergene
nærmest jordrøde og husene ofte lige sådan. Men da vi kom over bjergene
blev det hvide og lyserøde kalkstensbjerge. Utrolig flotte i farverne.
Kortet viste, at vi var i ca 1400 m. højde over havet.
Vi nåede Ronda og fandt et Hostal (58 € incl. Morgenmad og parkering)
lige uden for den gamle bydel. Kl. 13:45 vandrede vi på sigtseeing
i byen.
Jeg tror i grunden Spaniens historie ligger lidt langt tilbage i de
flestes hukommelse. Jeg vil derfor komme med et lille historisk overblik
især med henblik på Andalusiens historie.
- I den forhistoriske tid, altså før der var skriftlige kilder var
stedet beboet for 1 million år siden. Mennesket (homo Sapiens, Det
vidende menneske) boede siden her fra 25.000 år f. Kr. f.
- Fønikerne og karthagenienserne udviklede vigtige handelsmæssige
forbindelser
- Romerne overfaldt landet 206 f. Kr. f. og beholdt magten i næsten
700 år. Det er fra dem Spaniens opdeling i provinser stammer. Cordova
var hovedstad.
- Visigoterne overtog magten efterhånden som det vestromerske rige
smuldrede i 400 tallet, og magten overgik til det Østromerske ringe
med Konstantin som kejser.
- 711 e.Kr. f. erobrede Maurerne størstedelen af Spanien. Kun den
nordligste del var under kristendommen. De kaldte landet for Al Andalus.
929 oprettedes et uafhængigt kalifat i Cordova, som blev europas
vigtigste by for kunst, litteratur og videnskab. Maurerne beholdt
herredømmet i 800 år.
- Som nogen af maurernes sidste bastioner faldt Ronda i 1485 og Granada
i 1492 (for øvrigt det år Columbus sejlede til Amerika)
- Den katolske tid. 1500 tallet: inkvisitionens tid. 1630 Madrid bliver
Spaniens største by. 1713 Gibraltar overdrages til England. 1936-1975
Franco bliver statsleder. 1939 borgerkrig: 1936 Franco i spidsen for
falangisterne mod nationalisterne. 1992 Expo i Sevilla. 2009 fri
abortlov vedtaget.
Ronda er præget af den mauriske arkitektur, som viser sig i moaikker
og ornamenteringer.
Islam hævder et billedforbud, så det kun er tilladt med ornamenter
og mosaikker i deres moskeer.
Vi gik en fin bytur ned forbi den gamle arena og over Puente Nuevo,
det betyder ”den nye bro” men den er altså fra slutn. af 1700 tallet.
Den dybe Tajo slugt skærer sig 100 m ned i kalkbjerget og det gir et
sug i maven, når man kikker lige ned i dybet. Rondas gamle bydel er
meget charmerende med ganske smalle brolagte gader og huse med jerngitter
for vinduerne. Her er mange turister selv på denne årstid.
I morgen kører vi mod Gibraltar.
Venlig hilsen Inger og Niels Ebbe
|