Alhambra ved Granada

18.11.2009 besøg i Alhambra
Busturen

Udsigten fra bussen over Middelhavet

Tæt ved byen Granada ligger et stort kompleks oppe på et bjerg: Alhambra. Om morgenen d. 18 stod jeg og ventede på en bus udenfor Aparthotel for at køre til Nerja, hvorfra bussen til Granada afgik. Jeg prøvede at tage på stop, og første gang jeg rakte tommelen i vejret standsede en bil og tog mig med. Manden kunne kun spansk, så det var noget af en udfordring, men han forstod da, at jeg skulle med bussen fra Nerja til Granada. Han havde en søn, som studerede i Hannover og som talte perfekt tysk, sagde han. Der er kun 4 km til Nerja, så vi var hurtigt fremme.
Busbillet retur de 180 km til Granada kostede 18 Euro. Først kørte vi langs kysten oppe i bjergene og kunne se vidt omkring. Vejret var perfekt og solen skinnede over Middelhavet og de små landsbyer vi passerede eller kunne se nede ved havet. Jeg sad ved siden af Carlos. En gammel mand på 65 tror jeg og jeg prøvede at indlede en samtale. "Goddag, Jeg hedder Niels, jeg er dansker" det er jo den eneste sætning jeg kan sige sådan lige ud af hovedet. "Hva" sagde manden. Jeg gentog tålmodigt den samme sætning og rettede det så til "dansker de Dinarmarca" stadig ingen forståelse. Scandinavia, prøvede jeg så, heller ikke det hjalp "Allemania" (Tyskland). Så var det et lille lys i hans øjne, måske forstod han. "Jeg prøvede med " bella vista al mare" (smuk udsigt over havet). Han så nærmest uforstående ud. Så spurgte jeg om han talte engelsk, eller tysk " no " "espanol" jo det gjorde han da. Men den samtale var så slut. Jeg troede ikke jeg skulle få mere med ham at gøre på turen. Men det kom til at gå helt anderledes.
Da vi kom forbi en stor opdæmmet sø og en stor dæmning, begyndte han pludselig at fortælle. At her samlede man vand til kraftværk, og lavede strøm. Jeg forstod da ordet "elektricidad" og jeg kunne se anlægget. Næste gang vi kom forbi en by sagde han dens navn og da jeg spurgte hvad det betød, der stod på et skilt forklarede han at det var et område med vandrestier. Jeg tror nok jeg forstod det sådan. Men det blev et hyggeligt møde med en ægte spanier. Helt tilfældigt kom vi med samme bus tilbage kl. 17:30.
Vel ankommen til busstationen i Granada ville jeg have en betjent til at fortælle mig, hvad stationen hed. "como se llama " = hvad hedder og så pegede jeg på busstationen for at han skulle sige hvad den hed, så jeg kunne finde tilbage til min bus senere på dagen. Han forstod ikke et lyd. Jeg pegede rundt på bygningen og busser og gentog mit intelligente spørgsmål. Jeg hoppede på stedet for at vise, at det var altså lige her, jeg gerne ville kende navnet på, men intet hjalp. Så sagde jeg Alhambra og han lyste op i et stort smil, tog mig i hånden og førte mig udenfor til bus nr. 33 og sagde Cathedral og "pequeno autobus Alhambra". Det forstod jeg at jeg skulle tage bussen 33 til Kathedralen og derfra en lille bus til Alhambra. Desuden så jeg nu med store bogstaver på busstationen "Estacion de Autobus de Granada". Ah ha, Station hedder Estacion. Det er da i grunden ikke så svært.

Alhambra

Den første af de rigt dekorerede sale vi så
Resten gik efter planen. 1.20€ for bus til kirken og 1,20€ til Alhambra ad smalle gader op ad bjerget, som slet ikke var særligt højt.
Der var en laaaaaaaaang kø ved billetlugen. Men jeg gik udenom dem alle sammen og hen til en vagt og viste mit visa kort og sagde billet internet. Så anviste han mig nogle automater, hvor jeg skulle trække min forudbestildte billet. Der var ovenikøbet en smuk spansk pige, som hjalp med at få kortet til at virke og vups, så havde jeg min fint trykte billet i hånden. Hun gjorde opmærksom på at det klokkeslet der stod på billetten var meget vigtigt, da man kun blev lukket in i nasridernes palads i hold og på det tidspunkt, der stod på billetten. Min stod der 14:00
Jeg nød mine sammenklap madder og noget medbragt vand og ventede. Kl. præcis 13:45 blev jeg lukket ind på området, billeten blev kontrolleret med en scanner og jeg skyndte mig til nasridernes palads, der blev billetten atter scannet, og så stod jeg igen i kø. Kl. 14:01 blev døren åbnet og billetten blev scannet, for at man kunne være helt sikker på at det nu var mig, og så gik vi ca 100 m op ad trapper og hen ad udendørs korridorer til en indgang og der blev billetten scannet for sidste gang. Jo det var mig, så jeg slap ind.

Lidt historie

Jeg har før fortalt om at islam, her kaldt maurerne erobrede næsten hele Spanien fra omkring begyndelsen af 700 tallet og beholdt herredømmet til 1212, hvor de kristne tog næsten det hele. Ronda og Granada forblev på maurernes hænder til 1485 hvor Ronda faldt og 1492 hvor Granada faldt.
Det var Boabdil, den sidste maurer-regent, som måtte overgive byen til Fernando og Isabel, som herefter blev kaldt " de katolske monarker". De tvangsomvendte og tvangsdøbte maurerne og udviste jøderne og søgte at skabe et rent kristent rige. Det er ligesom om vi har hørt den historie siden også, hvad enten det så er for at skabe en ren islamisk stat eller holde et land rent kristent. Lige galt er det, og medfører stor lidelse. Spanien er jo også kendt for inkvisitionens forbrydelser. I øvrigt som en udløber af Fernando og Isabels magt blev Columbus udrustet med et skib for at finde en vej til Indien. Han fandt i stedet for Amerika, hvor spanierne og andre europæere i de følgende århundrede hærgede på det grusomste i kristendommens navn. Værre kan det næsten ikke blive, i den grad at misbruge Herrens navn.

Nasridekongedømmet

Patio del Mexuar hvor sultanen tog imod undersåtter og ministre
I den periode, som kaldes nasridekongedømmet 1238-1492 var de 2 byer kraftcentrum i den sydligste del af Andalusien. Under nasriderne blev Alhambra bygget som en maurisk højborg med enestående udsmykninger.
Alhambra blev bygget under 3 kaliffer: Ismail I, Yusuf I og Mohammed V. De var kaliffer, da nasriderne havde kongedømmet.
Der er noget næsten magisk over rummene. Materialerne er yderst beskedne: tegl, gips, træ og læder. Min guidebog skriver, at de søgte at skjule deres reducerede magt og visualiserede ideen om Paradis på jorden. Der afveksles mellem åbne gårdspladser "Patio" og rum med hvælvinger og helt utrolig gipsudsmykninger.
Rundgangen begyndte i Patio del Maxuar: stedet, hvor den regerende sultan tog imod undersåtter og ministre. Væggene er rigt dekoreret med gips firgurer, som ikke forestiller noget, for det må de ikke, da muslimerne strengt overholder billedforbudet

Billedforbudet

Jeg vil prøve kort at forklare hvilken problematik, der ligger i billedforbudet. Mange tror, at det er så enkelt, at Islam ikke vil have billeder og kristne ønsker at smykke med billeder. Så enkelt er det ikke. Igennem religionshistorien har det bølget frem og tilbage. Hovedtanken med et billedforbud er, at man ikke må dyrke noget andet end Gud. 2. Mos 20,4-5 siger følgende:
Du må ikke have andre guder. (men så fortsætter det i næste vers)
Du må ikke gøre dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud er en lidenskabelig gud. (2. Mos. 20, 4-5)
Tanken er at overholde det første bud: Du må ikke have andre Guder. Og hvis du dyrker et billede som Gud, så er det afgudsdyrkelse, fordi Gud ikke kan afbilledes. Det er vi simpelthen for menneskelige til. Hvis vi laver os et billede af Gud bliver det manden med det lange hvide skæg, som kikker ned fra sin himmel. Men ham har vi afskaffet, uden at afskaffe troen på Gud. Han/hun/det er nemlig meget større end det jeg kan afbillede eller bare fatte.
Da Luther sad i Wartburg med opgaven at oversætte Det Gamle Testamente til tysk 1529 kom han også til 2. Mos. Kap 20. og han udelod v.4-5 og delte det sidste bud i 2 så der stadig var 10 bud.
Igennem kirkehistorien har der været billedknuserne mod billedelskerne. I den kristne kirke sejrede billedelskerne måske især under indflydelse fra hele den græste og romerske kultur, og da Muhammed blev religonsstifter i 622 blev billedforbud et væsentligt punkt i hans religion. Han var dermed enig med jøderne og uening med de kristne. På Luthers tid var Andreas Karlstad, elev af Luther, overbevist om, at kirken ikke bare skulle reformeres, men også udrenses for alle billeder. Studenter og borgere gik til voldsomheder, knuste sidealtre og vinduer og statuer og billeder.Luther gik kraftigt imod sin elev, og sagde at billederne skulle tjene som pædagogisk middel for at lære om Kristus. Andre kirkereformatorer støttede billedforbudet. Zwingli i Zürich og Calvin i Basel fjernede alle billeder og tilbage er så den dag i dag i den reformerte kirke og i brødremenighedernes kirker de nøgne vægge. I de reformerte kirker er der bibel og lysestager. I brødremenighederne kun den korsfæstede eller korset
I vores kirke er tanken, at man dyrker ikke billedet, men det som det afbilleder, nemlig Gud.

Patio de Arrayanes Alhambra.

Patio de Arrayanes. Berømt for det fine spejlbillede, der dannes i vandet midt i gården
Denne gård domineres at et stort bassin i midten fra den ene ende til den anden. Det er især betagende at se, hvordan de fantastiske ornamenter spejler sig i vandet.

En af de 8000, som om dagen får lov til at komme ind i Patio de Arrayanes

Patio de los Leones

Patio de los Leones. Løvegården uden de 12 løver
Løvegården i Alhambra var det jeg bedst kunne huske fra historieundervisningen. Desværre var alle løverne løvet væk til restaurering så gården mangelde et væsentligt led netop da jeg besøgte stedet. Gården omgives at 124 slanke marmorsøjler.

U
Denne niche giver et godt indtryk af rigdommen i udsmykningen. Den er ca 50 cm høj
Nedenfor ses et andet udsnit hvor man kan fornemme den lille niche og et stor hvælving og flere buer.
alt fornemt ornamenteret og med korancitater i arrabiske kaligrafi bogstaver.

Sala de los Abencerrajes

Loftet er inspireret af Pythagoras læresætning

Salen har navn efter en adelsfamilie der var rivaler til Boabdil. Ifølge en legende lod han dem henrette, medens de var til banket her.

Hjemturen

Da jeg ventede på bussen kom Carlos pludselig hen til mig. Bounas dias goddag og hvordan har du det osv. Vi kom ikke til at sidde ved siden af hinanden på hjemturen, så det var kun dette lille møde ved indstigningen.
Udturen fulgte den nyanlagte motorvej og hjemturen fulgte den gamle snoede bjergvej. Det var blevet mørkt, da vi kom så langt, men jeg sad helt forrest og kunne se de storslåede panoramaer gennem forruden.

Niels Ebbe Lyset er gået ud

Lidt dramatik oplevede jeg dog. Inger ringede da jeg var næsten i Nerja at alt lyset var gået ud, og hvor lå lygten. Efter nogen søgen fandt hun den. Bussen ville ikke holde lige ved Aparthotel, så jeg måtte gå tilbage et stykke vej i buldrende mørke. Da jeg kom ind af døren åbnede jeg elskabet og slog hovedsikringen til. Så var der atter lys. Det varede dog ikke så længe 5 gange i løbet af natten måtte jeg slå sikringen til, så et eller andet er der galt. Det er vi ved at få undersøgt ved hjælp fra huset vicevært og hans søn, som er elektriker. Det bliver sikkert først i næste uge, der sker noget, så vi får ikke glæde af det.
Her slutter vores Spaniens beretning. Søndag morgen kører vi hjem og regner med at tage 3-4 dage om turen.
Med venlig hilsen fra Inger og Niels Ebbe