Postkort nr 9 Skandinavien

Vi kører langs store smukke søer. Nyder i den grad naturens storslåede sceneri og ........ Kører forkert. Da vi er kommet ca 30-40 km i nordlig retning fra Falun, hvor vi skulle køre i nordvestlig retning ad vej nr 80. Men det viser sig slet ikke st være så galt endda. Der er nemlig en stor narurplads ved en meget smuk sø, Balungstrand sø. Her er der godt og gratis at være. Vandet er tilmed dejligt at bade i, selvom det sker mellem nogle store klippeblokke på bunden, som gør, at jeg ikke kan finde fodfæste.

Men vi missede kobberminen i Falun, så 4/9 kørte vi tilbage og fik endnu en stor oplevelse. Denne kobbermine forsynede det meste af europa med kobber fra 1300 tallet og frem til 1687. Den blev endelig lukket 1992 som urentabel. Men det, der skete 1687 var noget som rystede alle. Det var en midsommerdag, og der var overhovedet ingen i gruberne den dag. Pludselig styrtede en af skakterne sammen og det rev den ved siden af med og så styrtede hele minen sammen og dannet et kæmpekrater, som om der var faldet en meteor. Men tænk sig ikke en eneste blev dræbt, de sad allesammen i en kirke og fejrede midsommerdagen. Der var 2000 som arbejdede på det tidspunkt, ingen omkom. Krateret ses stadig

Kobberet finansierede kongemagten og 1650 gav gruben ikke mindre end 3000 ton råkobber. Mange tage på kirker og slotte er belagt med kobber fra Falun. Mest kendt er Slottet Versailles udenfor Paris. Kobber kunne bruges på mangfoldige måder, en af de mere finurlige var som mønt. Da kobber er meget billigere end guld og sølv skulle der en større mængde til, hvis f. Eks. Ville købe ko. På museet var der kobbermønt fundet i en udgravning, mønten vejede 19,2 kg. Det blev oplyst, at der fandtes en særlig rem, så man kunne bære den mønt på ryggen. Godt vi har fået plastikkort, når vi skal betale i dag.

Vi deltog i en guidet tur ned i minen til 55 m under jordoverfladen. Nogle af gangene var så lave, at vi knallede hovedet mod loftet, men heldigvis bar vi alle sikkerhedshjelme.

Dengang havde man ikke dynamit til at sprænge klippen med. Man antændte store bål op ad væggen, og når temperaturen blev tilstrækkelig høj, sprængtes klippen. Det tog en mand en måned, at bryde 1kubikmeter klippe.

Kobberet har en fantastisk konserverende evne. Der stod er juletræ ned i en niche. Det var fra julen sidste år, og der var ikke faldet nogen nåle af og det blev ikke vandet.

Næste stop på vores rute var havnen i Nusnæs. Vi kørte fra vej 70 kort før Mora for at finde en gratis plads ved Siljan søen. Vi var utrolig heldige. Ved en lille havn i Nusnæs kunne vi holde lige ved søen. Der fik vi en strålende solnedgang og en helt rolig nat uden nogen larm. Der var et klubhus, hvor vi kunne bruge toilet og få vand