Postkort nr. 6 fra Skandinaviensturen sendt den 30.8.2014
26.08.2014 - På vej mod Stockholm
Det er tirsdag eftermiddag og vi er ved at gøre klar til at bryde op. Måske får vi bedre held med at finde en gratis overnatning undervejs mod Stockholm. Det er så sent, at vi synes, det bliver for meget at køre turen i et stræk og sørme så: Ca. 100 km fra Stockholm drejer vi fra motorvejen ved Nyköping og får lov til at holde natten over foran en tom virksomhed efter anvisning fra en burgerrestaurant. Og ganske gratis! Trafiklarmen sov vi fra - mætte af indtryk, cykel- og gåture.
Stockholm? For mange forbundet med det stockholmske blodbad, Vasa-skibet, den svenske - og danske - kongefamilie, mordet på Olof Palme, Nobelprisuddelingerne, dramaten og selvfølgelig den svenske skærgård. Men først lidt facts:
Stockholm har 1,2 / 1,7 mio indbyggere, hvis vi tager yderområderne med. Ca. 17% af indbyggerne er født i udlandet. De fleste af dem bor fortrinsvis i næsten ghettoagtige områder i forstæderne. Ellers er Stockholm en utrolig smuk by. Den fordeler sig ud over 14 større eller mindre øer mellem Mälaren og Østersøen samt fastlandet mod nord og syd. Der er mange ubebyggede områder og meget vand imellem den meget monumentale arkitektur, som også Chr. IV har sat sit præg på, men også mere moderne arkitektoniske indslag har fået plads. Byen flyder nærmest på vand.
Vi vil skåne jer for de store historiske udredninger, men Det stockholmske blodbad fylder meget også når vi bevæger os rundt i byen, hvor vi fik mulighed for at følge en engelsktalende dansk guide. Det stockholmske blodbad fandt sted fra den 7. til den 10. november 1520. Kong Chr. II havde erobret Sverige og lovede adelen og gejstligheden frit lejde. De mødte op. Kongen ændrede dog pludselig mening og henrettede 82 adelige og gejstlige på Stortorvet. Ikke uden grund fik han tilnavnet Christian Tyran. Tre år senere blev Gustav Vasa kronet og Stockholm blev Sveriges vigtigste by og fungerede som hovedstad med sæde for flåde, administration og kongehus. Ca. 100 år senere under 30-årskrigen (1618-1648), da Sverige blev en Østersø-stormagt, øgedes handlen og regeringsbureaukratiet til fordel for Stockholm. Adelen byggede flotte paladser og sidst i 1600-tallet nåede befolkningstallet op på ca. 45.000.
Udviklingen og begejstringen for alt nyt førte dog senere på samme måde som i vores hjemlige Danmark også til nedrivninger af smukke bebyggelser. 60ernes Stockholm skulle have store gadegennembrud og højhuse. Ikke mindst le Corbusier havde allerede i 30erne gode ideer om nedrivning af den gamle bebyggelse i Gammal Stan med undtagelse af kongeslottet og Storkyrkan til fordel for et mindre Manhattan. Fuldstændigt absurd at tænke på, når man i dag færdes i de mange smukke gader og smøger.
Onsdag den 27.08. kører Volvoen med Kaben på slæb ind i Stockholm med retning mod den campingplads - Bredäng Camping, som en campist var så elskværdig at fortælle os om, da vi var på Hästholmen. Den fandtes nemlig ikke i vores campingguider - utroligt, for det en en både stor og velorganiseret campingplads med få minutters gang ned til fin bademulighed eller til tunnelbane til byens centrum. Et 3-døgns kort, der gav adgang til ubegrænset brug af busser, tog og rutebåde kostede den formiddable sum af 140 svenske kroner pr. person - dkr. 116,00! Det tog os ikke lang tid, inden vi var afsted og befandt os først til fods i det smukke Gamla Stan, siden på vandet på vej mod vores første turistmål i Stockholm: Vasaskibet.
Vasamuseet er en enestående attraktion, hvis mage ikke findes i verden. Vasaskibet er et pragteksemplar af et krigsskib fra 1628 - ikke mindre end 62 m langt og 53 m fra køl til mast og en vægt på 1300 tons. Selvsagt ikke særligt sødygtigt, hvad de hollandske bygmestre og skibsførerne godt var klar over. Projektet burde have været stoppet allerede under opbygningen eller rettere på tegnebrættet. Alligevel besluttede man sig for at sejle ud på jomfrurejsen og skibet sank på 30 m vand efter mindre end 1000 m sejllads. Masterne, der stak op af vandet, blev skyndsomst savet af, kanonerne bjærget og Vasa glemt. Ca. 215 druknede. Men hvad var motivationen for projektet?
Gustav II Adolf havde hørt rygter om, at Danmarks Christian IV var ved at anskaffe sig nye orlogsskibe med kanoner på to dæk. Derfor skulle Gustav selvfølgelig også have en dobbeltdækker til brug i 30-årskrigen. Han beordrede skibsbyggerne til at tilføje et ekstra dæk på det allerede bestilte skib.
333 år efter forliset blev Vasa hævet i 1961 i usædvanlig god stand takket være det ferske vand i havnen. Havde det nået ud i salt vand, var en større del gået tabt. I 1990 var man færdig med at restaurere og samle Vasas 14.000 dele i det museum, der blev bygget op omkring hende og den dag i dag fortsat udvikles og i sin fremståen og formidling er formiddabel. Se det og mærk suset! Ja, vi kan mærke det endnu!
Når vi bevæger os rundt i Stockholm, er det fra den ene skærgårdsø til den anden enten til fods over broerne, med tunnelbane eller med en af de mange rutebåde. Vores foretrukne mål har dog været Gamla Stan - den gamle by, der er en af Nordeuropas mest spændende middelalderkvarterer strategisk placeret på en ø, hvorfra man kunne kontrollere indsejlingen til Mälaren. Det er fantastisk at gå på opdagelse i de snævre gader med små og ofte lave porte og huse, der står skulder ved skulder. Tidligere var der også en del bymure. Flere er revet ned i 1600-tallet for ar give plads til adelens paladser under Sveriges storhedstid.
Da vi tidligt om formiddagen torsdag den 28. begav os ind i Gamla, er vi så heldige at kunne følge en engelsk turistgruppe - iøvrigt med dansk guide, som ledte os forbi flere af disse bygningsværker. Bl.a. Stockholm Slot, der blev bygget i perioden fra 1697-1754 under ledelse af arkitekten Nicodemus Tessin d.y. i tidens romersk prægede barokstil. Det tidligere slot var brændt. Byggeriet gik delvis i stå under og efter Karl 12.s krige 1709-27, og først efter Tessins død 1728 fuldførtes det af Carl Hårleman i 1754. Ved en restaurering 1898-1902 blev slottets oprindelige gyldengule farve ændret til den nuværende mørkebrune. Det hævdes at være verdens største slot, der stadig beboes af en regent - med ialt 608 rum til rådighed. I dag en sandhed med modifikationer, idet kongefamilien bor på Drottningholm. Vagtskifte foregår dog stadig - og som vi så det med både kvindelige og mandlige medlemmer af den svenske livgarde.
Bliver vi ved de kongelige, dukker også den danske kongefamilie op i dagens fortælling. Kronprinsesse Ingrid fik sin kronprins Frederik senere kong Frederik IX i 1935 i Storkyrkan. Vi nåede ikke Nobelmuseet, men der er stadig tradition for, at modtagerne af Nobels Fredpris taler i Storkyrkan bl.a. Martin Luther King og Desmond Tuto. Uden for kirken står en stor bronzeskulptur lavet i 1489 over den klassiske legende, hvor helgenen Sct. Jørgen med løftet sværd er ved at give den onde drage det dræbende slag. For svenskerne symboliserer Sct. Jørgen - Gøran - helten Sten Sture, der slog danskerne ved Brunkeberg i Stockholm i 1471. Storkyrkan er fra midten af 1200-tallet, men er ombygget mange gange. Alteret fra 1652 er helt usædvanligt fremstillet af ibenholt og sølv. Det - og den meget smukke kirke - så vi dog først, da vi om aftenen var til en fornem koncert med et tysk kor. Rene og smukke stemmer i præcis og flot direktion.
Blandt tilhørerne til korkoncerten sad også Grethe, som vi traf om eftermiddagen lige før vi kom til rådhuset. Pludselig lagde en kvinde hånden på min (Elses) skulder - "Hej Grethe" og et kram så varmt, så varmt - selvfølgelig også til Niels Ebbe. Grethe havde været sammen med os på vores store Argentina-tur i foråret og var nu sammen med sin søster taget på en firedages tur til Stockholm. Ja, endnu en gang: Verden er lille!
Rådhuset - Stadshuset, der ligger som Stockholms vartegn ud til vandet, skulle man tro også var af ældre dato i al sin pragt, men det er faktisk bygget så sent som i 1911-1923 og blev 20ernes mest omdiskuterede og dyre byggeri med megen kunst integreret.
Fra Kungsholmen til Skeppsholmen eller omvendt. På Skeppsholmen var det kunsten, der var i fokus. Design, kunst og arkitektur var næsten samlet under eet tag - Moderna Museet og Museet for design og arkitektur. Vi startede besøget med at nyde både vores medbragte mad og den fantastiske udsigt fra terrassen. På designmuseet var det cyklen, der var i centrum. Vi kender alle væltepeteren, LongJohn m.fl., men kikker vi så nærmer efter dukker en hel udviklingshistorie op. Pedalerne direkte placeret på akslen, senere med kardantræk og ... finurlige karbidlygter, håndbremser og sadler - oh ve, oh klage! Lad billederne tale for sig selv. Selvfølgelig var der også både elcykler, kulfibercykler og cykelsportshistorie. Arkitektonisk fremstår museet som nybygget efter flere tilbygninger, men det er ikke det, der falder een i øjet, når man ankommer til stedet. Derimod er selve museet velorganiseret, bredt og godt ajourført med de store navne - også i den udendørs skulpturudstilling - og også helt ny installations- og videokunst. Aktuelt var en særudstilling med Nils Dardel (1888-1943).
Da vi fredag den 29. august kom til Millesgården, var en mere nutidig særudstilling. Den norske kunstner og professor på kunstakademiet i Trondheim og iøvrigt siges der mest internationalt kendte samtidskunstner, Anne-Karin Furunes (født 1961) udstillede store lærreder på op til 3x3 m med portrætter i egen kunstteknik. Hun arbejder med fysisk perforering i visuel rasteteknik på sort lærred. Kun enkelte steder fornemmede vi, at et hul var blevet for stort. Se selv webalbum.
Millesgården er ellers synonymt med kunstnerægteparret Olga og Carl Milles - han billedhugger og hun maler. Millesgården ligger på den stejle Herserudsklippe og udgør et et terrasseanlæg, der er vokset frem i en 50 årig periode - fra starten i 1906 som kunstnerbolig med have og siden udviklet til et sammensat kunstmiljø med flere kunstarter i samspil med den smukke natur. Inspirationen kom fra ikke bare Italien med impulser fra antikken og renæssancen, men også fra USA. I 1936 skænkede Carl Milles (født i Sverige i 1875-1955) og Olga Milles (født i Østrig i 1874-1967) Millesgården til det svenske folk - stod dog først færdig i 1999. Det er ham, der præger stedet mest med sine mange bronzestøbninger og sine hjemførte antikke skulpturer og søjler. Olga udtalte bl.a. "Inte har vi gafflar och inte får vi lakan - men kolonner, det har Carl alltid råd att köpa." Af avisartikler fremgår, at hun udstiller første gang i forbindelse med sin 80 års fødselsdag. Hun skyede al offentlighed om sin person, men karakteriseredes samme sted som viljestærk, farverig, humoristisk, kunstnerisk og interesseret i mennesket. Det skinnede også helt tydeligt igennem i de arbejder, der var repræsenteret på museet. Men ... Carl foretog sig ingenting uden først at have diskuteret sagen med sin Olga. "Den helgjutna förståelsen makarna emellan är av den sort som gör äldre människor så vackra och levande."
Mætte af dagens oplevelser og Else udstyret med et nyt Ixus265 kamera som midlertidig erstatning for det linsefastlåste Powershot12 begiver vi os hjem mod campingpladsen i Stockholms første regnvejrseftermiddag under vores besøg. Håber selvfølgelig at kameraet kan laves, men da det er uden for garantien, kan det jo være, at jeg (Else) bliver nødt til at kikke dybere i foret?
Inden vi forlader Bredäng Campingplads skal vi lige have endnu en svømmetur i Mälarn og have en frokost.
Vi høres ved!
Kærlig hilsen Niels Ebbe og Else