Postkort nr 4 fra Skandinavien tur
29. juni 1676 steg Christian V i land i Raa syd for Helsingborg med 15.000 soldater. Befolkningens reaktion var yderst positiv. Men det blev til det mest blodige slag i nordens historie hvor 5000 danske blev dræbt og 4000 svenske i slaget nord for Luind. De ville gerne af med det svenske åg, hvor bønderne var tynget af svensk krav om indkvartering af svenske soldater og overgreb på befolkningen. Svend povlsen, Gøngehøvdingen, fik til opgave at oprette friskyttekorps, der skulle gøre svenskerne livet vanskeligt.
Men når svenskerne fangede snaphanerne fik de grusomme straffe. Vi har lige været i kirke i Lönsboda, men kirken hedder Ørkened sogne kirke. Det fortælles at kong Karl XI gav Johan Gyllenstierna gav ordre til, at dræbe alle mandlige fra 15-60 år i Ørkened sogn. Alle gårde blev lagt i aske og befolkningen, der var tilbage blev hjemløse. Det er helt underligt lige at have passeret grænseskiltet fra Blekinge til Småland på cykel, altså lige på det sted, hvor kampene har bølget frem og tilbage. Den største fare, der lurede på os var fra de store lastbiler og mange personbiler, som passerede os på den meget befærdede hovedvej.
Else gør opmærksom på, at vi er lige i nærheden af Älmhult, hvor noget familie til Sara boede. Else læser lige nu en betagende bog om Astrid Lindgren og hendes korrespondance med den 12 årige Sara: "Jeg lægger dine brev under madrassen, en brevveksling fra 1971-2002". Der støder hun på navnet Älmhult, som ligger lige ved siden af, hvor vi var i kirke. Der boede nogen af Saras slægtninge. Ja på en eller anden måde kommer tingene til at hænge sammen.
Sidste nyt er at Else kamera er gået i stykker, øv. Nå men vi har stadig mit, så I bliver ikke skånet.
Solen skinnede i morges og det meste af dagen. Men pludselig stod vandet ned i stimer medens vi "sov" til middag.