Postkort nr 17 Bergen
Dette bliver vores sidste postkort fra denne rejse
tror jeg!
https://plus.google.com/photos/112866383635724967151/albums/6062335966069640305
https://plus.google.com/photos/112866383635724967151/albums/6062335286785286481
https://plus.google.com/photos/112866383635724967151/albums/6062330658976836641
Vi har dårlig internetforbindelse så vi slutter i Stavanger.
Vi håber nogen af jer har haft glæde af at følge os på rejsen. Vores næste rejse begynder 22.12.14 til Sydindien til 11.02.15
Om det bliver muligt at skrive derfra ved vi ikke-
Mange hilsener fra forfatterne Else og Niels Ebbe
Torsdag den 18. september
Det er et fantastisk vejarbejde der er udført i Norge. Vi kørte gennem en masse tunneler til Bergen. Vores GPS virkede perkekt, vi skulle finde Wilh. Berknesvei og den stod på gps’en. På et tidspunkt ville den have os til at dreje fra hovedvejen og videre af en ret smal vej. Jeg så lige et skilt hvor der stod at vejen var 10 m bred så det skulle jo ikke være noget problem. Vi er kun 250 m brede. Men der kom nogle særdeles krappe hårnålesving, som jeg kun lige med nød og næppe kunne komme rundt i, og da vi endte et par sving nede og så vejen videre frem blev vi betænkelige. Else spurgte om jeg ikke havde set skiltet. Jo det havde jeg og mente at der var givet besked om at der var rigelig plads. ”Jamen så du ikke at det var max længde 10 m på et køretøj og vi er 12 m?” ØH, ØH… hvad skulle jeg sige, man vil jo nødig indrømme at man har klokket i det. Vi holdt på en korsvej og blokerede 3 andre biler. Jeg besluttede at bakke over krydset og så at køre op ad den samme umulige vej igen, for at komme væk fra mit Waterloo. Men Else mente, at vi skulle fortsætte, for hun troede ikke jeg kunne komme op igen samme vej som vi var kommet ned. Jeg er en klog mand, så jeg lyttede til hende og kørte under protest videre. Men det viste sig at være den rigtige vej så vi igen kom ud på hovedvejen. Derefter fandt vi vores gratis plads ved Bergens Hallens asfalt.
En lille krølle på denne historie er det at da vi dagen efter kørte til Troldhaugen med GPS så brugte vi både TOM TOM og min indbyggede og begge ledte os ad den umulige vej igen. Da vi så tredje gang skulle køre herfra valgte vi at overhøre alle GPS meddelelser og kørte ad hovedvejen uden problemer.
Hvor nøden er størst er politiet nærmest. Dette lille mundheld kom til at passe på os. Der var kommet en advarsel på mit instrumentbræt om et eller andet, som krævede service. Da vi spurgte en politimand hvor der var en Volvo forhandler tilbød han at køre foran os dertil. Så med politi escorte ankom vi til Volvo. Han forklarede vores problem og en mekaniser kikkede på advarslen. Jo den skulle til service eftersyn og olieskift, men mekanikeren rådede os til at få det lavet i DK, for det ville være 4-5000 kr i Norge. Vi har i sinde at følge hans råd. Det var i øvrigt en sindssyg charmerende politimand, som vi godt kunne have fået en sjov aften med.
Bergen - europæisk kulturby i 2000
At Bergen er blevet valgt som europæisk kulturby er oplagt. Det er en meget spændende og levende by med et fantastisk historisk miljø. Ikke mindst det gamle område Bryggen, der ligger nede ved havnen. Træhusenes noget skæve gavle ligger tæt op ad hinanden, ofte endda med sindrige sammenbygninger, men går man så ind ad portene til de meget smalle smøger, åbner der sig en verden så fantastisk, at man tror, det er løgn. Husene, der blev opført efter stor brand i 1702 - forretninger, beboelse og pakhuse - ligger tæt og som uberørte med en trægulvsbelagt gade imellem. Rygning var selvfølgelig forbudt, ligesom det ikke var tilladt at opvarme husene om vinteren pga risiko for brand. De er med i Unescos verdensarvsliste.
Allerede efter den første aften glædede vi os til at se nærmere på Fisketorvet, Det hanseatiske Museum, Bergens museum, Griegs Museum og kirkerne samt at tage med den kabeldrevne Fløibane.
Vi skriver fredag den 19. september.
Troldhaugen
Fr fleste af os kender titlen ”Bryllup på Troldhaugen”. Nu ved vi hvordan Troldhaugen ser ud og hvordan Edward Griegs (1843-1907) hjem og smukke park var indrettet. Man kunne købe en kombineret entrebillet og koncert billet for 160 kr. Det gjorde vi. Der var en interessant udstilling som udelukkende på engelsk? Fortalte om Griegs liv og vennekreds. Grieg var en vigtig person i den gryende nationale bevægelse som ledte frem til at Norge endelig blev selvstændigt 1905. Da blev Norge uafhængigt at Sverige og valgte den danske konge Christian den X’s bror prins Karl til Norsk konge med navnet Håkon 7. Det var i øvrigt også en bergenser Christian Michelsen som var statsminister fra 1903, der stod i spidsen for regeringen.
Nå men Grieg havde studeret i Leipzig og senere hos Hartmann og Gade i København, men han følte at han manglede en særlig norsk tone i sine kompositioner. I Norge havde violinisten Ole Bull samlet gamle norske folkevisemelodier rundt omkring i bygderne. Der opstod nu et livslangt venskab og samarbejde om musikken. Det blev til den særlige norske tone vi kender fra Morgen, Våren og Solvejs sang til suiten Peer Gynt bl. a. Hans hus står stadig som da han levede med nodeark spredt og et pinano som det viste sig at hans kone, sangerinden Nina Hagerup også havde spillet på, da hun var en dygtig pianist. Griegs melodier var komponeret til Ninas sopran stemme. ”Brylluppet på Troldhaugen” var oprindelig en musikalsk hilsen til fru Nancy Giertsen 1896. skrevet i hånden med titlen ”gratulanterne kommer”
Da stykket året efter blev trykt blev Grieg enig med forlaget om at give det en mere slagkrafy
Tig titel: ”Brylluppet på Troldhaugen” og dette havde sammenhæng med at han og Nina fejrede sølvbryllup 11.06.1892
I øvrigt var der så meget vidunderligt ved det sølvbryllup, at jeg ikke kan lade være med at fortælle det.
Kl 6 om morgenen kom et militærorkester fra Bergen og spillede ”Vor Gud han er så fast en borg” på verandaen. Grieg sprang ud af sengen for at skynde sig ned for at møde musikanterne. Men i stuen blev han mødt at et blomsterhav og Frants Beyer, som stod smilende medens stærke mænd var ved at bære et splinternyt Steinway og Son flygel ind i stuen. Det står der stadig og vi har lige set det. Det var musikvennen og musikhandler Carl Rabe og andre som havde købt det i Hamborg som gave til parret. I et øjeblik vidste Grieg ikke om han skulle løbe ud til musikanterne eller spille på det nye flygel. Samme eftermiddag kom en stor delegation med borgere fra Bergen. De havde taget toget og kom med flere gaver. Men desværre måtte selskabet tilbage til byen, for toget gik, og derover blev Grieg så ophidset, over at han ikke havde fået talt med dem, at han spontant sprang op på et bord og inviterede alle til at komme tilbage om aftenen til middag. Dette var yderst hasarderet for de havde hverken tallerkener eller bestik eller mad til så mange, de havde regnet med 50 personer og nu blev de 130. Men vanskelighederne blev overvundet ved gode venner hjælp og lån fra mange sider. Ind imellem retterne blev der talt, sunget og spillet.
Kl 21 rullede toget ind med 230 mands sangere, vandrende og vajende med faner strømmede de ind på Troldhaugen. Der blev affyret kanoner fra øerne bengalske lys og sct Hans bål oplyste natten.
Derved blev ”Bryllup på Troldhaugen ” netop sådan en komposition, som altid mindede bergenserne om Nina og Edwards sølvbryllup (Kilde: Erling Dahl Jr.: Edvard Grieg, en introduktion til hans liv og musik).
Ja nu har jeg brugt så mange ord på et musikstykke, så det må være nok. Ved koncerten spille Øivind Åse bl. a. Holberg suiterne, og dem kunne jeg huske fra Deres Yabel Schoberts koncert i Duborg skolen og i Flensborghus 2005. Koncerten sluttede med ”Brylluppet på Troldhaugen” og spillet med en bevægende intensitet.
Jeg nævnte violinisten Ole Bull. Han levede fra 1810-1880. 1850 grundlagde han et nyt teater i Bergen og ansatte den unge Henrik Ibsen som teaterdirektør. Desuden spillede forfatteren Bjørnstjerne Bjørnson en vigtig rolle i hele nationaliserings processen. Alle disse personligheder har tilknytning til Bergen, ligesom de er stolte af at Holberg og Tordenskjold var fra Bergen.
På havnen var der en masse fiskerestauranter og fiskeboder. Det var ved at være lukketid kl 17, og vi stod og kikkede lidt på lækkerierne. Så sagde manden at vi kunne få det til halvpris, altså for 150 kr. Og så sad vi pludselig med en stor tallerken fyldt med rejer, røget laks, krabbeklør, hvalkød og krebs mm. Især krabbekløerne var en oplevelse at spise.
I dag 21.09 var vi til højmesse i domkirken kl 11. Det viste sig at være en ganske særlig gudstjeneste, - fordi vi deltog? Nej selvfølgelig ikke. Men fordi det var biskop Halvor Nordhaug der havde inviteret den Orthodokse biskop i Antiokia Saliba Ôzmen til at være med. Prædiken formede sig som en samtale mellem de to, dvs, det var mest Saliba, der fortalte om de utrolig vanskelige vilkår de har som forfulgt kristne havde i Syrien i dag. Af 200.000 kristne var der kun 30.000 tilbage, resten var enten slået ihjel eller flygtet. Han omtalte de forfærdelige ting, der var sket i Mosul. Ved gudstjenesten medvirkede 2 andre fra den antiokenske menighed som liturger sammen med et spændende norsk kor SKRUK, som sang noget på aramaisk. Det samme sprog som Jesus talte og som er den antiokenske menigheds eget gudstjeneste sprog.
Så nu har vi været heldige at være til højmesse i Lönsboda i Skåne, I Storkyrkan i Stockholm, I Domkirken i Uppsala, I Domkirken i Nidaros og nu i domkirken i Bergen.
Kærlig Hilsen Niels Ebbe
På kunsttur i Bergen
Flere og på også helt uventede steder dukkede kunsten op. Det sidste først. Da vi lørdag var med Fløibanen op til byens højeste punkt, bad Niels Ebbe vanen tro en mand om at tage et billede af det stadigt noget forelskede par - lige foran et rækværk lavet som nodelinie. De to mænd - Odd og Niels Ebbe og jeg faldt i snak, men fik hurtigt selskab af Odd's kone Lucie. Nodetegnene på rækværket dannede Bergenssangen, som de tre hurtigt fandt ud af at synge. Jeg havde lidt på fornemmelsen, at Lucie og jeg havde sammenfaldende interesser og ganske rigtigt - hun var keramiker og havde undervist i billedkunst bl.a. i England i en lang årrække - og så var en levende samtale i gang. En samtale, som vi til fælles glæde for os alle fire fortsatte dagen efter, hvor de gæstfrit inviterede os til at besøge dem i deres hus på Osterøy ca. 50 km fra vores campingplads. Vi fik krondyrsteg stegt efter opskrift i Delia Smiths vinterkollektion. Om det smagte!!!! Fantastisk!!!!! Vi nød gæstfriheden og den levende samtale. Ingen kan vist fortænke Lucie og jeg i at snakke fagsnak. Dejligt inspirerende og dejligt at se hendes fine arbejder - ikke bare hendes keramik, men også hendes billeder. Vi glæder os til at fortsætte samtalen.
På gaden i Bergen dukker kunsten også uventet op. Ved døren ind til McDonald står en pige i bronze lettere henslængt, en ung mand også i bronze sidder afslappet op ad en mur neden for en trappe. Fuldstændigt, som var de taget ud af miljøet. Og så var der selvfølgelig de mere formelle statuer og vandkunster. Ole Buhl, som vi også har fortalt om i forbindelse med E. Grieg, var placeret i sit rette element på en vandkunst lavet af klippestykker omgivet af norske træer. Andre var mere formelle både i form og placering, men som alle andre større byer, har Bergen også et kunstmuseum - ja endda flere. Vi koncentrerede os om KODE 1 og KODE 3 - europæisk design og kunsthåndværk samt Rasmus Meyers Samlinger.
Forretningsmanden Rasmus Meyer (1858-1916) var blandt de første vigtige private samler af Edvard Munchs kunst. Hans mening var i tidens løb at søge at samle et galleri, der skulle vise den norske kunsts udvikling i det 19. og 20. århundrede. Han havde overtaget driften af Vaksdal Mølle efter sin far og udbygget den til Nordens mest moderne mølleanlæg. Samtidig opbyggede han gennem et par tiår en eventyrlig samling af kunst, brugsgenstande og møbler. Familiens hjem var fyldt til randen med kunst og antikviteter og han puslede længe med tanken om at bygge en stor mæcen-villa, som kombinerede bolig og galleri. Samlingen skulle være offentlig tilgængelig og af almen interesse. Han begyndte med J.C. Dahl og de tidligste norske malere, men gik senere over til at købe værker af betydningsfulde samtidskunstnere - fra 1905 af bla Edvard Munch og Nikolai Astrup. Også Christian Krogh (kendt i sammenhæng med Skagens-malerne) og Harriet Backer var blandt kunstnerne. I 1909 udgør Edvard Munchs største enkeltsalg nogensinde 12 malerier til Rasmus Meyer-samlingen. Efter udbruddet af første verdenskrig gik det nedad med Rasmus Meyers psykiske helbred. Han havde allerede trappet ned med sin virksomhed og var blevet umyndiggjort i 1915. I 1916 begår han selvmord, men hans arvinger, Gerda og Finn Meyer virkeliggjorde faderens drøm og donerede ejendommen, mere end 900 kunstværker samt en værdifuld møbelsamling til Bergen Kommune, som takkede ved at opføre en monumental kunstbygning, som bliver indviet den 20. marts 1924.
Den imponerende samling af Edvard Munchs (1863-1944) malerier var mangedoblet i forhold til de 12, der blev indkøbt i 1909 og hængt op i et velkommenteret kronologisk forløb, der klart viste hans psykiske og maleriske udvikling. Også samlingens norske kunst fra 1800- til tidlig 1900-talskunst havde samme lødighed. Det var på KODE 3.
På KODE 1 - Museet for europæisk design og kunsthåndværk blev vi præsenteret for bla for en netop åbnet udstilling: Kunsthåndværk 2014. For første gang i mange år vistes norske kunsthåndværkeres årsudstilling udelukkende i Bergen. Helt nye arbejder med stor spændvidde i både materialer (glas, keramik, tekstil, træ og metal), form og indhold. Ud af 900 værker lavet af 273 kunstnere var 90 værker lavet af 59 kunstnere kommet gennem nåleøjet. Fantasien kendte ingen grænser - og citeret fra udstillingen: GOD SMAG ER EN FORFÆRDELIG TING. SMAG ER KREATIVITETENS FJENDE. Vi vil lade jer selv bedømme, hvad der er hvad i webalbummets udpluk. I en afdeling med overskriften "Mennesket og tingene" fik vi en levende og spændende rejse ind i designhistorien lige fra majestætiske rokokoskabe og møbler med intarsiaarbejder og udskæringer til køkkenudstyr af Alessi, modedesign af Pia Myrvold og designmøbler af bla Le Corbusier og Arne Jacobsen. For slet ikke at tale om kendte personers bordkuverter - Gunnar Stålesen, Sissel Kyrkeby, Amalie Skram, L. Holberg og E. Grieg mfl..
Nu vi er tilbage ved musikken, sluttede dagens kunsttur med Londondarry Air opført på frit opstillet metalrørs-zylofon v. Niels Ebbe. Vores aften slutter her med tonerne af Griegs "Brylluppet ved Troldhaugen" optaget skjult ved vores besøg på Grieg-museet i forgårs.
God nat og kærlig hilsen fra Else