Postkort nr 13
Webalbum
https://plus.google.com/photos/112866383635724967151/albums/6058644709291637761
Danmarks og Norges vikingehistorie er vævet sammen
Vi besøgte Norges kultur og nationalcenter ved Stiklestad. I baghovedet ligger en svag viden om at Olav Haraldsson blev dræbt i kamp mod danskekongen Knud Den Store i 29. juli 1030. Siden har Stiklestad været forbundet med nordmændenes opfattelse af nationens fødsel i 1030, og hvert år opføres der teater, som understøtter denne tanke. 300 skuespillere klædt i gamle dragter og rustninger opfører slaget ved ’Stiklestad og drabet på Olav Haraldsson. Efter hans død blev han straks ført til Tronhjem og begravet, og da man ville bygge en kirke året efter blev han gravet op igen. Og da indtrak underet, at han så lige så frisk ud, som da han blev gravlagt. Hans hår og skæg var vokset og han var næsten uskadt. Allerede 1031 altså året efter det berømte slag blev han helgenkåret og kaldtes nu Olav Den Hellige.
Så har jeg gravet lidt i historien om Knud den Store og Olav den Hellige. Det var betegnende at på udstillingen i Stiklestad skulle man lede længe efter at finde et sted, hvor der stod Knud den Store, eller som nordmændene kalder ham Knud den Mægtige, for der var kun tale om Olav den Hellige på alle plancher.
Sven Tveskægs søn hed Knud. Han lever fra ca 995-1035.
Olav Haraldsson er søn af Harald Grenske, og dermed tipoldebarn af Harald Hårfager. Hans mor var Åsta Gudbrandsdatter. Vi ved ikke hvornår han blev født men han var viking
I 12 års alderen drog han ud på sit første vikingetogt til den østlige del af Østersøen. Senere i 1011 gik han mod England og prøvede forgæves at indtage London, men i stedet erobrede han Caterburry.
Men Sven Tveskæg var også interesseret i England. Hans søn Knud deltog i togtet 1013. Året efter døde Svend Tveskæg 1014 og Knud blev konge.
Skønt Knud, senere kaldet den Store, ikke formåede at holde England i første omgang og måtte vende tilbage til Danmark, så vendte han frygtelig tilbage og erobrede England 1016.
Knud er konge af England 1016. Han er konge af Danmark 1018 og konge af Norge 1028. I Norge voldte Olav Haraldsson problemer. Olav allierede sig med svenskerne og gjorde krav på at være konge. Da var det at Knud indledte et slag ved Helgeåen i 1026, men vi kender ikke udfaldet klart. Et er vist Knud bevarede magten og hindrede nye vikingetogter mod England og Olav blev i 1028 fordrevet fra Norge. Knud den Store fik også indflydelse i Sverige.
Begge kæmpede for indførelsen af kristendommen i Norden. Men som Snorre Sturlason skriver så smukt: var det med valget mellem af blive kristen eller blive dræbt. Det var det samme valg de kristne fik i Mosul, Syrien, da Den islamiske stat, eller ISIS stillede dem overfor at blive muslimer eller blive slået ihjel, der er bare gået ca 1000 år efter Knud’s og Olav’s hærgen.
I slaget ved Stiklestad 100 km nord for Tronhjem er det to krigere, som kender hinanden. Olav bliver dræbt 29. juli 1030, og anses derefter som martyr for Norges samling. Knud den Store interesserede sig mest for England og ved hans død 1035 kunne hans efterfølger i Danmark Harald Hårderud ikke fastholde magten i Norge.
Helgendyrkelsen af Olav den Hellige med attributten øksen blev udbredt til store dele af verden. Allerede i midten af 1000 tallet er der Olav dyrkelse i England. Der blev 1100 tallet rejst en kirke i York, og rundt om i Europas byer blev kirker opkaldt efter ham og han er med på talrige malerier også i vore kirker. Dyrkelsen af ham betød, at kristendommen blev indført i Norge. Hvide Krist vandt over Odin og Thor. Kristus afbildes som den sejrende med krone på hovedet, som en konge med indskriften INRI Ieusus Nazareus Rex Judæorum. Jesus nazaræeren jødernes konge.
Der var både hotel, kongrescenter og udstillinger i bygningen. På store plancher fortalte man om vikingernes liv og karakter. Det fremgik, at de var meget brutale overfor deres fjender og at det vigtigste var ikke at bevare livet, men at dø med æren i behold. Slægtskabet var den helt dominerende faktor. Der var ikke tale om medlidenhed med fjender, og hverken kvinder eller børn blev skånet. Det var en ære at dø i kamp for så kom man direkte til Valhalla, hvor der var drikkegilde og kvinder ad libitum. Det er ligesom vi i nyere tid har hørt det samme. Vi håber de bliver klogere, som vi er blevet det.
Der var udstillinger som henvendte sig til børn, med knapper så man kunne besvare spørgsmål.
Artitekturen var meget enkel og meget rustik gennemført i alle detaljer. Se foto.
1207 grundlagde munke fra Lysekloster ved Bergen et kloster på øen Tautra. Det var europas stærkest ekspanderende munke og nonne bevægelse, cistercienserne som byggede og grundlagde på Berhard af Clairveaus regel: bed og arbejd ”ora et labore”. Det var et anderledes ideal end franciskanerne havde: fattigdom, kysthed og lydighed, det som de tre knuder i gråbrødrenes ordensdragt skulle symbolisere. Cistercienser brødre og nonner var ikke tiggerordener, men arbejdede også på klostrenes velstand, gamle fortegnelser viser, at klostret drev fiskeri i fjorden og landbrug med stor husdyrbesætning ligesom de var kendt for forskellig håndværksvirksomhed. På Tautra en lille ø, ved byen Frøsta opstod et af middelalderens vigtigste klostre. Efter reformationen 1537 blev det krongods og mistede sin betydning. Måske ikke så sært, at kongen var så interesseret i at indføre overgangen til Luthers lære ved reformation. Kirkens gods overgik til kronen, også i Danmark.
Kirkeruinen viser en traditionel cisterscienserkirke et rektangel formet rum med skib og kor i samme bredde på 36x13 m med firkantet klostergård og tilbygninger. Da kirken gik i forfald hentede man sten til bygning af andre huse.
I 1846 blev det, som var tilbage af ruinerne købt af cand teol Jacob von der Lippe Hansen og givet til fortidsmindeforeningen, som driver det i dag.
Benedikt af Nurcia, Italien levede ca 480-547. Han levede som eneboer og kaldes i vesten munkenes fader fordi andre sluttede sig til ham og han lavede nogle regler, som de skulle følge. Men som tiden gik blev reglerne tolket og gjort slappe. Derfor var der brug for reformer, da Bernard af Clairveaux blev grundlægger af en ny orden. Cistercienserne, opkaldt efter klosteret Citeau. Nu blev der særlig lagt vægt på at bøn og arbejde skulle forenes. Udtrykket Ora et Labora blev særlig møntet på cistercienserne.
Munkene ankom i 1144 til Danmark for at grundlægge Herrevad Kloster i Skåne. Inden år 1200 kom der yderligere otte munkeklostre til: Esrum og Sorø på Sjælland, Holme på Fyn, Vitskøl, Øm og Løgum Kloster i Jylland og Ryd i Slesvig. Knardrup på Sjælland er fra 1300-t. To klostre for kvinder i Slangerup og i Roskilde er formentlig fra slutningen af 1100 tallet.
Selv i dag bygges der cistercienserklostre. Det nyeste i norden ligger på øen Tautra. Norske søster Ina fik 1991 den ide, at cistercienserne skulle tilbage til Norge. Projektet blev støttet fra især amerikanske cistercienser nonners side. Det nye kloster blev bygget 2007 og der er 9 nonner i det. De læser hver dag nogle af Benedikt regler og dem af Bernard af Clairveux.
Det var en overdådig oplevelse at komme ind i deres kirke. Lyset fra glastaget blev brudt at en skøn blanding af diagonale, tværgående og langsgående bjælker og endevæggen hvor altertavlen normalt er var store vinduer, som vendte lige ud mod den storslåede natur rundt om øen. I løbet af dagen skiftede lyset og skyggerne så det var aldrig den samme kirke at komme ind i. Da kirken er åben for alle fra første til sidste messe deltog vi i en tidebøns messe. Nonnerne messede på nogle få toner klosterregler og sikkert også bibeltekster, men vi forstod ikke ret meget. Nonnerne kommer 7 gange om dagen til tidebønner og messer. Den første er kl 04 om morgenen og den sidste kl. 19:30. Men i bedste cistercienser stil nøjes de ikke med de åndelige sysler. De arbejder og her laver de sæbe i lange baner og til høje priser. Desuden forskellige cremer. Da vi talte med en af nonnerne, havde hun slet ikke tid til os, for hun skulle tilbage til sæbeproduktionen. I klosteret var der nogle som ville optages. Der var en optagelses tid på 2½ år og derefter 3 års oplæring før end de kunne blive nonner. Kun en af nonnerne var norsk, de andre var amerikanere og en belgier.
På søndag 14.09 skal vi til gudstjeneste i Nidaros.
Kærlig hilsen fra Else og Niels Ebbe