Webalbum kommer, når vi har internet over Wifi
Fra Fågelsjöen mod Härjedalen
Vel optanket med strøm på diverse elektronikudstyr letter vi anker ved den autoriserede standplads og fortsætter ca. 200 m ind i skoven, hvor der er en underskøn plads lige ned til søen. Myggebalsam'en bliver luftet og vi sætter os til rette lige foran vandet. I må gerne være lidt misundelige denne lørdag morgen.
Til aftensmad havde jeg forberedt skinkeindpakkede krebinetter. Vi havde set en båd både gå ud og komme ind med tre fiskere, men var noget overraskede, da der pludselig kom en dame med en spand. Altså ikke for at klage over vores "smukke" klarinetspil, som havde lydt ud over den stille sø. Nej, i spanden lå en 2 kg stor gedde, som hun tilbød os. Vi kikkede ned i spanden og på hinanden. Var der ikke rigeligt med ben i sådan en krabat? Fileteres? Jo! Niels Ebbe sagde, at så kunne vi jo grille den.
Så var aftensmenuen ombestemt. Ne samlede grene på grillpladsen og jeg brugte vores nyerhvervede Mora kniv for at skille dyret ad med. Blev lidt overrasket over, hvor store skel en gedde har. Snart lå den godt krydret og indpakket i staniol over gløderne og smagte rimeligt med karryris og salat. Citronen kom til dagen efter, hvor vi fik resterne. Næste gang skal vi have røget laks. Senere på aftenen kom lystfiskerne i land efter endnu en fisketur, så vi inviterede dem ind til en kop kaffe og the og en enkelt. Det var to bedsteforældre - Thomas og Helene - sammen med deres barnebarn.
Søndag formiddag kl 10 skulle vi til gudstjeneste i den lille, nærliggende Fågelsjö kirke. Troede vi, men det var først kl. 14, så vi fortsatte mod nord, fik diesel og fik provianteret. Valgte at holde pause ved Vemdalen kirke - en fantastisk ottekantet trækirke fra 1763 med konkavt og konvekst hvælvet træloft, som ingen af os havde set noget om før. Nøglen hang ved døren, så det var bare at lukke op og gå ind. Og hvad møder os så i denne smukke rokoko-kirke som det første: en audioguide til kirken på ikke mindre end seks sprog, herunder også lokal dialekt. Billederne i webalbummet taler for sig selv bortset fra, at det der ikke fremgår, at samtlige lysestager - alle med levende lys - er forskellige.
Vi forlader rute 315 til fordel for 316 og finder endnu en underskøn plads mellem Svenstavik og Hoverberg fem meter fra vandkanten. Af Helene og Thomas havde vi fået at vide, at vi nok ville se både elge og rener, men ingen af delene så vi. Heller ikke bjørne, som vi fik at vide, at der var skudt henholdsvis 40 og 60 af i områderne i år. Elgjagten skulle gå ind samme dag.
Turen går videre mod Murvikken den 8. og endnu en fantastisk kirke dukker op i Oviken. Den er opført 1758 i stedet for ældre trækirke, hvoraf altertavlen var bevaret og sat op inde i kirken. Faktisk stammer de ældste dele fra middelalderen, hvor der blev opført en trækirke samme sted. Rokokostilen går igen med en helt speciel prædikestol, korbue og døbefont fra 1600-tallet og nogle helt fantastiske kalkmalerier fra omkring 1500 malet ind i mønstrede rammer, så de næsten udgør en tegneserie. Den meget flotte klokkestabel stammer fra 1751. Ca 200 m derfra lå nyopført kirke, som vi kun så på afstand. I første omgang skyldtes nyopførelsen i 1905, at man ikke mente, at det kunne betale sig at restaurere den gamle kirke, der havde fået nogle gevaldige revner. Da det så kom til finansieringen opstod uenigheden og deling i to menigheder og Oviken gamle kirke blev genindviet i 1935 efter en tiltrængt restaurering. Lige ved siden af Oviken gamle kirke lå en smuk gammel gård - Hakagården fra 1600-tallet fra Svensåsens by og opført i Oviken 1939. Meget smukke glas - mariaglas? - var indfattet i bly i de små vinduer.
Vi ender med, nej vi er allerede helt besatte af alle disse gamle historiske fodspor. Ved Sunne endnu en gammel klosterkirke- og kapelruin. Kirken og kapellet skulle bære bygget i 1178 på befaling af den norske - ja norske - kong Sverre, som besejrede jämtlænderne i et slag på isen mellem Sunne og Andersön. De rester, vi ser er dog fra 1400-tallet. Kirken er opført i kalksten og granit og indvendigt har væggene været dækket med kalkmalerier - bl.a. har der været en scene med Jesus indtog i Jerusalem. Kastellet har været forsvarstårn. Der findes et lignende ved Brunflo kirke. Der er der fundet sølvmønt fra 1200-tallet samt diverse bestik og andre brugsting fra perioden frem til 1700-tallet.
I 1835 blev den nye kirke bygget tæt ved. En kirke, der fremstår rig og velplejet både ude og inde. Kirkegården fremstår næsten som en have med blomsterkrukker - jo, der er styr på æstetikken.
Vi lander og sætter støttebenene i jorden på endnu en friplads på sydsiden af Frösö og er efter en kop the og kaffe klar med cyklerne til en bytur til Östersund. 16 km senere bemærker vi, at der er lavvande på batteriet i campingvognen og beslutter derfor at finde en campingplads ved Krokon, hvor vi kan få strømtilslutning. Der er ikke fuld betjening og derfor ingen på pladsen, men et venligt norsk par tilbyder os at få tilslutning til deres elkabel. Det bliver dog ikke nødvendigt, da campingfar dukker op. 150 svenske kroner for en overnatning skal der ikke klages over.
Ganske fantastisk har det også været af Ragnhild og Per at få tips til vores fortsatte tur ind over og ned gennem Norge. Vi glæder os - også til at gense parret, der bor i hus ved siden af deres gård i Ekne.
Det bliver alt for denne gang. På genhør og kærlig hilsen til jer alle fra Niels Ebbe og Else
