13 | 15 | 16 | 17 | 18 | 22 | 24 | 29 | 30 | 04 |
Brev 1 | Brev 2 | Brev 3 | Brev 4 | fortsat | Brev 5 | Brev 6 | Brev 7 | Brev 8 | Brev9 |
|
IndledningHvordan starter sådan en ide, at tage til Spanien i en måned? Let nok. Siden Else og jeg lærte hinanden at kende i foråret har vi været rigtig meget sammen. Ikke bare nød vi naturist livet på Svinø, men vi cyklede også 366 km i juli måneds regn med et lille kravletelt fra Svinø til Møen. Så var det ligesom vi fik blod på tanden til at prøve noget mere sammen. Annie og Rudi Stenberg sagde ja til at udleje deres sommerbolig i Torox ved Malaga, og det bliver vores faste base under opholdet. På denne side vil jeg henvise til de rejsebreve jeg håber at få lavet undervejs Kærlig hilsen fra Else og Niels Ebbe |
13.12.2011Til toppenSPANIEN 2011 REJSEBREV NR. 1Kære venner/fam.! Her er vores første rejsebrev. Læs så meget og så lidt som I har lyst til. De er skrevet for vor egen skyld. Det er noget med hu Hu hu hu hu hu hu hu hu møret eller –kommelsen. Vi er vel ankommet, arbejdsfordelingen er fastlagt. Jeg skriver den første rejsemail, ( troede else (Else mener hun er med stort) da) Niels Ebbe supplerer.
FRA FLENSBORG I KULDE, REGN OG BLÆST TIL MALAGA I SOL OG VARME
Tidlig tirsdag morgen den 13. december 2011. Opvågnen kl lidt i FIRE. Afgang fra Musbeker Weg kl. 05.15, taxa var der punktligt. Gennem en mørk Harreslev med døsig stemning, en enkelt vinduespudser i aktivitet og de første på vej til arbejde. Plantet i toget den første eftersøgning: Brugsvejledningen til Niels Ebbes nye Lifetab! Den blev fundet og studeret. Der blev også blundet lidt indimellem og U-Bahn gik lige til Airport. Indcheckningen i Hamborg Airport gik planmæssigt, selvom Niels Ebbe gjorde det ekstra godt. Efter sikkerhedscheckket måtte han en ekstra gang igennem indcheckningen med noget af hans bagage. Hvorfor vil han ikke røbe for mig? Her tager ne ordet. Else har fået tale og læseforbud. Man skal jo igennem sikkerhedstjeck, og jeg havde tømt min vandflaske. Havde lagt min computer på båndet. Livremmen kunne jeg ikke tage af, for det var en elastik i et par jockingbukser. Og så gik jeg igennem. Pling pling sagde det. Jeg vidste godt hvad der var i vejen. Jeg fortalte betjenten, at jeg havde kateder og det havde jeg sat fast med en piberenser, for at det ikke skulle hænge og daske ned ad benet. Altså hev jeg ned i buskerne, så han kunne se min fine opfindelse og frikende mig. Det formildede ham nu ikke, for i min lomme lå der en lille pung og en nøgle. OK endelig så ren som fra moders liv Men da jeg skulle have min håndbagage, var den gal igen. Åben! Hvad er der i den pakke. Else stod lige bag mig, så jeg hviskede det er julegaver til min kæreste. De 2 pakker blev halet hen i et rum og gennemlyst. Så stod hun igen med en gavepakke: Hvad er der i den. Jeg hviskede næppe hørligt, Else stod jo lige bagved, og nogen kender måske hendes nysgerrighed/hjælpsomhed. Det er et ur. Nej var svaret. Nå så er det noget lugteværk, parfume eller sådan noget , sagde jeg. Det må De ikke have i håndbagagen! Hvordan tror i så den næste halve time formede sig. Ud gennem sikkerhedsområdet ned til indskrivningen af bagage stå i kø som var 100 m lang og så endelig få at vide, at nu vejede vores bagage 5 kg for meget. Med bedende øjne fortalte jeg damen den rørende historie om at jeg ville overraske min kæreste med et par julegaver. Og så lod hun nåde gå for ret. Hun tog min håndbagage og jeg skyndte mig tilbage – igen af med al tøjet – næsten denne gang ingen pib (piberenseren gav ikke lyd fra sig) og vi kunne fortsætte vor rejse uden problemer. Resten har Else fortalt. Men husk nu at det her er en hemmelighed ind til jul.
Efter skift på Mallorca i sol og varme, fløj vi videre til Malaga, hvor vi blev modtaget af en elskværdig, galant og præcis biludlejningsagent. Niels Ebbe tog rattet til Torrox Costa, hvor vi nød stedet og afsluttede aftenen med en spadseretur langs kysten til en nærliggende restaurant, hvor vi ved et bord på stranden nød en både stor og lækker entrecote, 1 fl. Vin, bølgernes brusen, lyset fra byen i horisonten samt skæret fra både månen og stjernerne. Kommer til at tænke på titlen: ”Blæsten, sandet og stjernerne” af Excupery, men kan ikke huske indholdet. Jo, og så nød vi hinanden!!!! NE: Her har vi nu fået internet. I ved godt at jeg er jo ferm til det der med IT. Så det var lidt ærgerligt at jeg ikke kunne finde ud af det selv. Jeg skulle ringe på et nummer og så ville de slutte os til, men der kom ikke noget signal. I dag kom manden Peter så og der var en der fik røde ører, da det bare var routeren der skulle have strøm. AT man er dum er en ting, men det behøver man jo ikke fortælle til andre – vel. FØRSTE MORGENSTEMNING I TORROX COSTA At lukke øjnene op, krybe over til sin elskede, høre hans bankende hjerte og samtidig skue ud over Middelhavet med en farvestrålende julestjerne i forgrunden. Det var MIN udsigt! God morgen Vi vender frygtelig tilbage i næste brev. Kærligt knus fra lcne (med småt efter tilladelse) |
|
16-12-2011SPANIEN 2011 REJSEBREV NR. 2Kære venner/fam.! Læs så meget og så lidt som I har lyst til.
Så gik turen videre til Barcelona fra Torrox. 986 km. Da vores første lejebil ikke var særlig stor og heller ikke særlig kraftig til en lang tur og da cigarettænderen ikke virkede, så jeg kunne få strøm til min GPS fik vi lov at bytte til en Hunday. Det er en lille god bil, som vi er meget tilfredse med.
Tidligt i morges kl. 4 vækkede uret os så vi kunne komme af sted i ordentlig tid. Lidt over 5 var vi færdige med at pakke og så gik det bare derudaf. Medens vi kører de mange km efter km er der tid til at fordybe sig lidt i Spaniens historie. Jeg har i et tidligere rejsebrev skrevet noget derom.http://www.nhuus.de/spanien-2009-2.htm Sådan lidt summarisk kan man sige lidt om Spanien 1. I den forhistoriske tid, altså før der var skriftlige kilder var stedet beboet for 1 million år siden. Mennesket (homo Sapiens, Det vidende menneske) boede siden her fra 25.000 år f. Kr. f. 2. Fønikerne og karthagenienserne udviklede vigtige handelsmæssige forbindelser 3. Romerne overfaldt landet 206 f. Kr. f. og beholdt magten i næsten 700 år. Det er fra dem Spaniens opdeling i provinser stammer. Cordova var hovedstad. Landet blev opdelt i provincer nu er der 13. Vi bor i Andalusien og Barcelona ligger i Catalonien. 4. Visigoterne overtog magten efterhånden som det vestromerske rige smuldrede i 400 tallet, og magten overgik til det Østromerske ringe med Konstantin som kejser. 5. 711 e.Kr. f. erobrede de muslimske Maurere størstedelen af Spanien. Kun den nordligste del var under kristendommen. De kaldte landet for Al Andalus. 929 oprettedes et uafhængigt kalifat i Cordova, som blev europas vigtigste by for kunst, litteratur og videnskab. Maurerne beholdt herredømmet i 800 6. Som nogen af maurernes sidste bastioner faldt Ronda i 1485 og Granada i 1492 (for øvrigt det år Columbus sejlede til Amerika) 7. Den katolske tid. 1500 tallet: inkvisitionens tid. 1630 Madrid bliver Spaniens største by. 1713 Gibraltar overdrages til England. 1936-1975 Franco bliver statsleder. 1939 borgerkrig: 1936 Franco i spidsen for falangisterne/nationalisterne mod sociállistene. Krigen kostede 1/2 million døde. Franco sad brutalt på magten til sin død 1975, kongedømmet under Juan Carlos blev ganindført. 1992 Expo i Sevilla. 2009 fri abortlov vedtaget. 2011 ser det ud til at de konservative har fået magten ved det sidte valg. Sådan ser det ud i Spanien nu, hvor vi nærmer os vor lejlighed i Barcelona.
Vi havde ingen besvær med at finde adressen. hotellets mand stod lige foran huset og ventede på os. Der var en undejordisk garagekælder, og vi havd netop valgt fordi der var gratis parkering og tilmed i lukket garage. Så kom vi ind i suiten. Det viste sig at der var en stor moderne stue med tilstødende soveværelse og badeværelse. Køkken er her også, med opvaskemaskine, og i stuen router så vi har internet (ring på skype nehuus) og en stor balkon med bord og et par stole. Vi synes vi bor fyrsteligt. Vi har straks forlænget lejemålet med 2 dage, så vi har god til at dvæle ed seværdighederne i Barcelona. Vi gik ned og købte spanske pølser og grøntsager til aftensmad, Det eneste som var lidt ærgerligt var, at Else som ellers aldrig siger nej til noget, totalt nægtede at vi skulle tage ind til byen og se på det pulveriserende liv. Nu kunne det være nok. Vi havde trods alt været vågne fra kl lidt i 4 morgen. og nu var kl, ca 20:30. Nå men jeg tilgav hende hurtigt. Man skal jo være god mod dem, der er mindre end en selv. NB: Ved højtlæsningen for Else kom kommentaren: du faldt først i søvn. Godnat og på genlæs i næste rejsebrev Kærlig hilsen lcne |
|
16.12.2011SPANIEN REJSEBREV NR. 3Kære venner/fam.! Læs så meget og så lidt som I har lyst til. I løbet af dagen har vi overvejet, hvilken titel dette rejsebrev for den 16. december 2011 skulle have og i bedste H.C. Andersenske stil, faldt valget på:
”HVAD BETYDER DET, AT MAN ER EN BERØMT ARKITEKT, NÅR MAN BLIVER KØRT OVER AF EN SPORVOGN”
Jo dagen i dag har stået i A. Gaudis tegn – den arkitekt, der i 1888 påbegyndte arbejdet med projektering af Sagrada Familia – et byggeri, der den dag i dag endnu ikke står færdigt, men forventes at være det i 2030. A. Gaudi blev født i 1826, blev arkitekt i 1878 og døde i 1926, efter at han på vej hen til sit arbejde blev kørt ned af en sporvogn. Er man i Barcelona, kan man få dage til at gå med at studere ikke blot hans arbejdsmetoder, men også hans færdige bygningsværker utallige steder i byen. Vi nåede i dag ”kun” Sagrada Familia, hvor vi var i 4½ time fra kl. 10.30 til kl. 15.
Det var en smuk og sanselig oplevelse, det var overvældende og gav stof til eftertanke og det var også lidt farligt. Vi vendte på et tidspunkt tilbage til et sted, vi kort forinden havde været. På gulvet lå glasstumper, som var drattet ned fra loftet. Håber ikke nogle er blevet ramt af noget af det nedfaldne, for der er vægt på i et fald på ca. 50 m. Vi snakkede også om, at det for Niels Ebbes far, der var arkitekt, ville have været en stor oplevelse at se og studere dette endnu ufuldendte bygningsværk.
Vores oplevelser og synsindtryk kan vi vist bedst formidle til jer gennem de fotos, vi lægger på Picasa.
Men vi vender tilbage til Gaudi – først i morgen med en sight-seeing-tur med bus og i overmorgen søndag med en gåtur til Guell-parken. Vi havde kun regnet med at skulle være her i to dage, men har valgt at udvide med to mere. Der er ganske enkelt for meget at forlade uden at have oplevet og/eller set det.
På vej videre mod bycentrum og Ramblaen var vi omkring Palau Musica Catalana, hvor Niels Ebbe forklarede en kontrollør, at han kun troede, at det var, når der var koncert, at der ikke måtte fotograferes. Hvor dum har man lov at spille? Det var for øvrigt kun restaurant-delen, der var åben. Men også det sted var helt unikt arkitektonisk og interiørmæssigt.
Vores musikinteresser fik vi dog tilgodeset, da vi på vores tur ned ad Ramblaen blev opmærksomme på en korkoncert – GRATIS – under åben himmel. Flotte ældre mænd og nydelige, kvindelige tudser – begge køn med gode sangstemmer, et dejligt levende publikum og et pulserende liv omkring os.
Vores sanser er i den grad også blevet stimuleret på det kulinariske område – et marked som vi skulle tro var løgn, bød på alt godt lige fra blæksprutter og komaver til chokolade. Vi besluttede os for at handle der i morgen, når vi vender tilbage. Vi skal have noget med hjem, så vi kan lave et aftensmåltid, vi ikke har fået før ………! Nu sidder vi her kl. 22.30 med hver vores computer og forfatter rejsebreve, så det knager – og vi er ikke engang søvnige!! På kærligt genskriv Niels Ebbe og Else |
|
17.12.2011SPANIEN 2011 REJSEBREV NR. 4 Kære venner/fam.! Det kan godt være I føler at vore breve er for meget eller for lange, men husk at de er skrevet for at fastholde nogle oplevelser som vi gerne vil huske. Læs så meget og så lidt som I har lyst til. Så kom vi ind i vores 3. døgn her i Barcelona, hvor vi har besluttet at starte rejsebrev nr 4, hvor vi sluttede i går: nemlig med Gaudi, som han kan opleves i Guell-parken – og sidestille ham med Pablo Picasso, som har fyldt en stor del af vores dag i dag. Forskellen mellem ”i går” og ”i dag” adskiller sig væsentligt fra forskellen imellem A. Gaudi og P. Picasso: De var i den grad hinandens modsætninger. På hvilke områder fremgår nedenfor, men først et link til billederne fra Guell-parken: https://picasaweb.google.com/112866383635724967151/Guell To store kunstnere Gaudi og Picasso Gaudi blev født 1852 og døde 1926. Gaudi er repræsentant for catalansk modernisme, og han var hele sit liv tilhænger af catalansk nationalisme, som ringeagtede Madrid og helst ville løsrive sig fra Spanien som en selvstændig nation. Samtidig var han tilhænger at de konservative kræfter, og støttet af de rige, og praktiserende katolik. Pablo Picasso 1881-1973 var født i Malaga, men familien flyttede til Barcelona da Pablo var ganske ung. Han blev socialist og kommunist og ateist. I øvrigt havde han ikke meget til overs for Gaudi.: De 2 kunstnere levede nogle år samtidig i Barcelona, men omgikkes ikke hinanden. Fra Paris sendte Picasso et postkort til en ven i Barcelona, hvor han ønskede Gaudi og La Sagrada Familia ad helvede til. Medens man kan sige at Gaudi levede og blev en kendt og agtet borger og fik lov til at lave meget spektakulære bygningsværker, så forblev Picasso hele sit liv fattig og med en social indignation som prægede al hans kunst. I mit univers kom Picasso først ind, da jeg hørte om og så hans billede Guernica. Den lille baskiske by blev brutalt bombet af tyskerne d. 26. april 1937 som et led i Hitlers støtte til general Franco. I maleriet viser Picasso med al gru den ødelæggelse som forårsages af det brutale bombardement – af en civil by. Den spanske regering havde bestildt et billede af Picasso til Verdensudstillingen i Paris 1937, og Picasso lavede nu om på det han var i gang med så det i stedet blev det verdensberømte ”Guernica”. Billedet findes i dag i Madrid.. . |
|
Rejsebrev nr 4 fortsat 18.12.2011Santa Maria del Mar
Men vores dag begyndte med en gudstjeneste i Santa Maria del Mar, som er Barcelonas domkirke. Kirkerummet består at 3 lige høje skibe og er et typisk eksempel på Catalansk gotik. Præsten bad både på Catalansk, spansk og engelsk. Men ellers var hele gudstjenesten på catalansk. Vore billeder fortæller en del om selve kirken.
Bagefter gik vi lidt rundt og fik en forfriskning indtil kl. var 15, hvor vi kunne komme ind i Picasso museet. På vej derhen så vi en stor Harley-Davidson motrocykel med 2 gamle gubber, se billederne. De lignede nok os, når vi skal lidt rundt ovre i Californien.!!!
Picasso Museet
Vores besøg på Picasso museet var nøje planlagt. Søndag eftermiddag kommer man gratis ind. Derfor! Vi stod i en km lang kø og ventede på at komme ind. Museet har nogle af Picassos allerførste billeder, malet i naturalistisk stil og langt fra den kubistiske Picasso, som er så kendt. Maleriet Guernica findes i Madrid. Picasso museet indeholdt billeder fra kunstnerens første år indtil han var 15 og derefter i få perioder boede i Barcelona. Han opholdt sig mest i Paris og blev en del af den kubistiske kunstnergruppe der. Det var i øvrigt også den periodes stil, som vi syntes var den mest interessante – samt samlingen af hans mange parafraser over Velasquez’s ”Las Melinas”. Pablo Picasso blev gift med en af sine modeller i 1961. Efter hans død havde enken og hendes datter skænket talrige værker og keramik fade og krukker til museet, som vi nød i flere timer. Her kommer linket til dagens billeder: https://picasaweb.google.com/niels.ebbe.huus/SantaMariaDelMarOgPicasso?authuser=0&feat=directlink
Så blev det mandag morgen – vores sidste dag i Barcelona, som vi har besluttet at tilbringe i kystområdet. Vi havde overvejet at tage en tur til Figueres, hvor Dali Museet er, men der såvel som på alle andre museer, er der lukket om mandagen.
Kærlig hilsen lcne |
|
Rejsebrev nr 5 den 22.12.2011Bjergtur til Alhama de Granada 186 kmI solskin fra en skyfri himmel og max temperatur 20 grader, tog vi af sted langs middelhavets kyst i sydlig retning ca 7 km. Derpå til højre for at komme op i bjergene. Ret hurtigt gik det op ad mindre bjergveje med talrige hårnålesving. Efter ca 30 km’s kørsel fik vi en storslået udsigt over en opdæmmet sø ved Venuela. Vandet var spejlblankt og omgivelserne spejlede sig deri. |
|