Vi starter fra hotellet kl. 9, kører forbi havnen og rundkørsel, hvor Ricardo har deltaget i landbrugsdemonstration. I den demonstration deltog også ven, som kort efter blev syg og døde. Hans enke fortsætter nu driften af den gård, Estancia el Diez, hvor vi har første stop. Her mødte og talte vi med en medhjælper, Juan Pablo Mikkelsen, der havde været i Danmark og derfor forstod dansk.
Gården er på 5.000 ha og er utroligt velorganiseret og har ud over ejeren kun tre medhjælpere på maskindriften / markplejen, medens der er to til at tage sig af 1500 kreaturer og får. Der er 10 km ned til de sidste marker, så det er absolut ikke småtingsafdelingen. Billederne taler for sig selv, men alligevel skal nævnes arbejdsgangen i såningen. Der sås direkte i uforberedt jord. Bag traktoren er vogn med beholder til kunstgødning og beholder til korn, som bliver ført til såmaskinen bagved. Den er forsynet med flere skær, som sørger både for rille til kornet og til sammenpresning af rillen, så såsæden ligger beskyttet. Så var der høstmaskinerne. Der blev brugt forskellige høstmaskiner - en til solsikker, en til majs og en stor mejetærsker med skær på 40 m til kornet. Til at klare stubbene i både majs- og solsikkemarkerne blev brugt helt speciel skæremaskine.
16 store siloer var der og velorganiserede områder til tomme plastdunke, plads til afbrænding af pap m.m.. Ricardo nævnte, at det kunne være et problem med bæltedyrene, hvis de gravede huller ind under siloerne. Bæltedyrene fik et godt forrådskammer, men farmeren risikerede at få fugt i soyaen, kornet eller majsen i siloerne.
Medhjælperne boede i nogle små huse tæt ved siloerne.
Lige lidt mere om størrelsesforholdene.
1 ha svarer til 2 tdr. land. Det vil sige, at den besøgte gård var på 10.000 tdr. land eller 50.000 m2, idet 1 ha svarer til 10.000 m2.
Peder Hougaards farm var på mellem 10.000 og 15.000 ha, dvs mellem 20.000 og 30.000 tdr. land. Da min farfar vendte tilbage fra Argentina, var det til en gård med 25 tdr. land - nærmest dukkehusstørrelse!
Ufatteligt, at det - selvom driften i starten af det 20. århundrede var anderledes, kunne lade sig gøre.
Da vi senere var på besøg på biblioteket, kunne vi på plancher se, hvordan noget af arbejdet foregik dengang.
Næste stop var det kooperative forsikringsselskab, som støtter kirke, bibliotek, idrætscenter og forsamlingshus, Bagved køkkenet var der en udendørs kæmpe gril, hvor kokken sørgede for at kødet fik den rette stegning over bålet. Vi fik serveret asado med stegt kød og tilbehør og lækkert dessertbord, som damerne havde lagt mange kræfter i at gøre så fint som muligt for os.
Inviteret var også flere dansk-argentinere, som livligt deltog i snakken med os. En af dem, Inge Madsen, der havde været organist igennem mange år i kirken, skrev den årlige revy og var menighedsrådsmedlem, gjorde opmærksom på en film hun var med i "Lille Danmark", der kommer på nettet inden længe. Ligeså engagerede var to ældre damer, den ene 87.
Tilbage til det kooperative forsikringsselskab og biblioteket – Jeg citerer her fra en tekst skrevet af Susy Tastesen, BFs repræsentant i IFLAs Multicultural Section:
La Dulce er en lille by i Argentina, ca. 500 km. syd for Buenos Aires.
Den har ca. 2000 indbyggere, 3-400 af dem er danske. Det kan være svært at sige præcist hvor mange danskere, der er, fordi hvornår er man dansk? Er det når man er født i Danmark? Hvis ens forældre er født i Danmark? Ens bedsteforældre er født i Danmark? Eller er det når man taler dansk? Eller er det nok at føle sig som dansk? Eventuelt dansk-argentinsk?
Haglskadeforsikringen i La Dulce har over 1.000 medlemmer, og den har en opsparet formue på omkring 8 mill. US$.
Foreningens formål er at holde medlemmerne skadesløse, når/hvis et haglvejr ødelægger afgrøderne. Man holder administrationsomkostningerne nede ved at medlemmerne selv klarer administration og vurdering, når erstatninger skal udbetales.
Haglskadeforsikringen blev stiftet for ca. 80 år siden af danske indvandrere. Den har rod i andelsbevægelsen, hvilket også viser sig i drift og vedtægter. 5% af overskuddet i andelsbevægelsen skal gå til fælles, co-operative formål, og Haglskadeforsikringen lægger pengene i en fond til almennyttige formål.
For La Dulce betyder det meget, at fondet støtter forskellige aktiviteter i byen.
Der er f.eks. biblioteket, hvor alle børn hver dag går hen og laver deres lektier. Biblioteket har en cirkulationsordning med 120 kufferter med 40 bøger i hver. Kufferterne cirkulerer blandt landsbyer og store gårde i omegnen (og afstandene er rigtig store i Argentina!)
Fondet driver folkeoplysende virksomhed, idet man tilbyder kurser i dansk, engelsk, fransk, italiensk, EDB/IT, keramik, papmaché, ballet, folkedans.
Man har en gymnastikhal til gymnastik, yoga, basketball, volleyball, håndbold, indendørs fodbold. Der er også opvisninger, og der har været danske gymnaster på besøg.
Der er et teater med moderne lyd- og billedudstyr.
Man har finansieret en satelitforbindelse til La Dulce, så alle kan komme på en server, hvis de vil have adgang til internettet.
Der er søndagsskole hver 2. lørdag med ca. 30 børn (på spansk).
Gudstjeneste i La Dulce med dansk præst én gang om måneden.
I den nærmest liggende større by Nechochea er der gudstjeneste hver søndag, som regel 2 gange, hvor det er på dansk den ene gang, spansk den anden.
Frit efter oplysninger fra Inge og Carlos Madsen, bosiddende lidt udenfor La Dulce. Se nærmere om Inge og Carlos i artiklen IFLA 2004 i Buenos Aires. Relateret til dem er også artikel om forholdet Lolland-Argentina:
http://www.steenskovsgaard.dk/print.asp?side=argentina.txt
Kærlig hilsen Niels Ebbe og Else