Rejsebrev nr 8 Argentina 17.2

 

Fra Tandil til Necochea 16.02

https://plus.google.com/photos/112866383635724967151/albums/5981507093401947617

 

I bussen viser Finn os gammel højskolesangbog med sang fra Argentina: "Et land med høj på bjergetop", der går på melodien "Jeg er en simpel bondemand". Den skal vi synge i aften, når vi får den kopieret.

Også Evert Taube har skrevet flere sange med relation til Argentina, hvor han boede i sin ungdom(1910-tallet). Teksterne knyttet an til det, han oplevede, da han arbejdede på pampassen som gaucho og dansede med Carmencita i Samborombom ("...en by foruden gade, den ligger ikke langt fra Rio de la Plata, dit kom jeg ridende en aften i april for at dansa tango ...(ur "Fritiof og Carmencita")). Taube udlever den romantiske, frihedens, passionsdramaernes og de store sletters musikalske og farvestærke verden i sin visedigtning. Utroligt hvor dejligt, det opleves, når input fra flere sider af verden mødes som her til fællessang.

 

Fritiof och Carmencita

Evert Taube

http://m.youtube.com/watch?v=whbEACcuEjg&desktop_uri=%2Fwatch%3Fv%3DwhbEACcuEjg

 

Samoborombon en liten by förutan gata,

den ligger inte långt frång Rio de la Plata,

nästan i kanten av den blåa Atlanten,

och med Pampas bakom sig många hundra gröna mil,

dit kom jag ridande en afton i april

 

för jag ville dansa tango.

Dragsp          el, fiol och mandolin

hördes från krogen och i salen steg jag in,

där på bänken i mantilj och med en ros vid sin barm

satt den bedårande lilla Carmencita.

Mamman, värdinnan satt i vrån,

hon tog mitt ridspö, min pistol och min manton.

 

Jag bjöd upp och Carmencita sa:

Si gracias señor, Vámos á bailár este - tango!

Carmencita, lilla vän, håller du utav mig än?

Får jag tala med din p         appa och din mamma,

jag vill gifta mig med dig Carmencita!

Nej, don Fritiof Andersson, kom ej till Sambormbon,

om Ni hyser andra planer när det gäller mig,

än att dansa tango!

 

-Ack, Carmencita, gör mig inte så besviken,

jag tänkte skaffa mig ett jobb här i butiken,

sköta mig noga, bara spara och knoga,

inte spela och dricka utan bara älska dej.

Säj, Carmencita, är det ändå blott med mig,

säj, som du vill dansa tango?

 

-Nej, Fritiof Ni förstår musik,

men jag tror inte Ni kan stå i en butik,

och förresten sa min pappa just idag att han visste

vem som snart skulle fria till hans dotter.

En som har tjugotusen kor

och en estancia som är förfärligt stor.

Han har prisbelönta tjurar han har oxar, får och svin,

och han dansar underbar tango.

 

- Carmencita, lilla vän, akta dig för rika män!

Lyckan den bor ej i oxar eller kor,

och den kan heller inte köpas för pengar.

Men min kärlek gör dig rik, skaffa mig ett jobb i er butik!

Och när vi blir gifta söta ungar skall du få,

som kan dansa tango.

 

Vi ved ikke om han fik sin Carmencita?

 

Vi kører de knap 200 km langs den rute, som præsten i Tandil og Necochea red mellem de to menigheder, hvor han også drev et landbrug. Nærmest Necochea ligger den mest frugtbare jord. Cameron købte 5000 ha. Familieforetagende, hvor ældste søn styrede det hele. Blev senere delt i lodder på 1000 ha til hver. Ricardo fortæller, at kartoffelhøsten stadig sker manuelt. Mindes gammel historie, hvor min farfar på samme måde som i Danmark gravede kule til opbevaring af de nyopgravede kartofler uden at tænke på, at klimaet var betydeligt varmere - dvs kun rådne kartofler at hente der.

 

Efter at vi er ankommet til Hotel Espana, er eftermiddagen til fri disposition. Niels Ebbe får sovet, medens jeg redigerer rejsebrev fra i går. Da vi går ned til stranden, er det med formål at få en dukkert, men selv Niels Ebbe vælger den fra, da det blæser rigeligt.

 

Necochea er kendt for sin største privatskole, hvor Hans Mortensen i 7 år var leder. Hans Mortensen blev født af danske forældre i Argentina i 1934 og døde -2011. 1930 grundlagde hans far den danske skole i Cascallares 400 km sydvest for BA. Da Hans var 4 år gammel døde hans far. Alligevel kom han i dansk argentinsk skole hvor han lærte at værdsætte danske værdier. Efter konfirmation i den danske kirke arbejdede han ved landbruget og aftjente sin værnepligt inden han i 1954 kom til Danmark. Hans plan var at vende tilbage til Argentina som landmand, men efter et ophold på Askov højskole søgte han om optagelse på Den frie Lærerskole i Ollerup. Her mødte han sin kone Eva Bidstrup, de blev gift og først på Høng efterskole siden som skoleleder i Vust i Hanherred. Turen gik alligevel tilbage til Argentina, hvor han og Else gennem 7 år var leder af den dansk argentinske skole i Necochea. I 1971 vendte de med deres 4 døtre tilbage til Danmark, hvor de rykkede ind som forstanderpar på Vejstrup ungdomsskole. Gymnastikken stod Hans Mortensen nær, og opvisningsholdene fra Vejstrup drog hvert forår på turne rundt i landet – ja, også til udlandet. Således besøgte holdene også Argentina, og Hans Erik blev som ung elitegymnast inviteret med og har deltaget i opvisning her. I en årrække var Hans Mortensen formand for dansk argentinsk forening og kursusleder på rejser til sydamerikanske lande for ”Ældre på Højskole i Udlandet”.

Ricardo fortalte at skolen i Necochea nu var den største private skole.

Argentinsk skolevæsen: børnehave to-tre år, skolen fra seksårsalderen skole syv år, derefter fem års skole videre i gymnasiet. Derudover statsskoler med børnehaver for sig. Der er nu et Universitet i tandil, statsuniversitet - gratis undervisning, men de betaler for fotokopier. Der bruges ikke bøger. Mange kommer bl.a. fra Peru og Bolivia, hvor det er dyrt at studere på universitetet - utilfredshed hos argentinerne herover.

Solsikkemarker - kun i knop blomsten følger solen, senere mod øst og nedad tynget af de tunge kerner.

To store oliefabrikker i Necochea - soya og solsikkeolie –

Kl 19 mødtes vi med pastor Steen Lehrfeldt i den danske kirke i Necochea. Han kom 1971 og har været præst her lige siden. Steen: DKU’s kontrakter var på 5 år, men vi ville kun være der i 3 år. Men da de 3 år var gået ville vi godt blive her i 5 år og siden 10 år og nu mere end 40 år. Egentlig er Steen gået på pension, men der er ingen afløser til stillingen, da DSUK ikke vil betale for en præst længere. Steen har indvilliget i at blive ved til marts 2015. Planen var at få en ung argentinsk præst ansat, men det glippede i sidste øjeblik.

Han fortalte om menighedslivet og om befolkningen. At der var mange frivillige og gavmilde i tidernes løb, som havde bidraget med at holde kirken i gang, men at det så ud til at være i forandring. Hvornår får vi nye medlemmer, sagde han. Ved dåb og ved vielser. Men dåbstallet er dalet og folk lever uden at være gift i stor udstrækning. Der er 400 medlemmer og en kirkegang på gennemsnitlig 50. Desuden har han gudstjenester i La Dulce, San Cayetano og Dannevirke. Nu har Steen bygget hus i Necochea og bliver sammen med sin kone i byen. Steen kom ind på mange andre emner og deltagelserne var meget begejstrede over hans redegørelse.

Jeg fik lejlighed til at aflevere min bog om min præstetid i Valsbøl, Sydslesvig: ”Drømme, der gik i opfyldelse” til formanden for menighedsrådet Ricardo Albeck og med de ord, at det var godt for eftertiden når der blev fortalt historie. Ricardo overlod bogen til præsten som ville lade den gå på omgang i menigheden. Jeg havde også et eksemplar af bogen med til kirken i Tandil, som Ricardo lovede at aflevere.

 

Cafe Rex

Vi vandrede hen til en særlig cafe Rex. Det var danskernes samlingssted efter et møde f. eks. og der var en ganske særlig atmosfære der. Vi bestilte nogle drikkevarer, men jeg var ikke helt opmærksom på at der stod lt efter den øl jeg bestilte ligesom de andre. Det viste sig at gemme betegnelsen LITER. Så foran os stod nu mange hel liters ølflasker og jeg tænkte det får du aldrig drukket. MEN .. der var slet ingen problemer med at få det skyllet ned. Snakken gik livligt i et lokale som havde bevaret sit præg uden at være blevet moderniseret. Så sov vi trygt til næste morgen.

Kærlig hilsen fra Niels Ebbe og Else