https://plus.google.com/photos/112866383635724967151/albums/5981077413628436321
https://plus.google.com/photos/112866383635724967151/albums/5981080612290304865
Kl. 8 er vi alle klar og vej mod Tandil i bus. Vi følger i Hans Fugls fodspor. Han var byens store foregangsmand og pioneren for dansk udvandring til Argentina. Mere om ham længere nede i rejsebrevet.
Medens vi kører gennem det flade landskab, kan jeg ikke lade være at tænke på, hvordan det har været i 1903, 1906 og senere at tage turen fra Tandil til Buenos Aires med hestevogn og i sidste ombæring med mindreårigt barn samt måske gravid kone på en strækning på knap 400 km. Ikke bare een, men måske fire gange. Hertil kommer i nogle af tilfældene afstanden mellem Necochea og Tandil på knap 200 km.
Ricardo fortalte også undervejs, at præsten, der havde menigheder begge steder og selv havde en farm, red imellem de to menigheder og undervejs boede hos farmere. Her blev evt. holdt barnedåb og gudstjenester i dagligstuerne.
Så kommer lidt om Hans Fugl,
der egentlig hed Hans Fugl Christensen. Han var den første dansker, der slog sig ned i Argentina og havde stor betydning for sammenholdet blandt danskerne. Han blev sent uddannet som lærer, da forældrene ikke havde råd til at betale en uddannelse for ham. Han begyndte også en teologisk uddannelse, som han ikke fik gjort færdig.
Rejsen til Argentina tog i 1844 ca. 70 dage.
Men initiativrig og foretagsom var han. Solgte bl.a. mælk fra hesteryg. Da han fik at vide, at man kunne få jord ved Tandil, drog han sidst i 1848 af sted medbringende plov. Det tog 30 dage. Hans Fugl blev leder af en lille dansk koloni.
Man var uvant med indhegning til kvæg - Hans Fugl blev den første, der såede hvede og det var ikke nemt. Han skulle begynde helt fra bunden, pløje den uopdyrkede jord for første gang, sætte hegn op, kæmpe med "gaucho"erne, hvis dyr trampede ind på hans såede marker. Skyderi beskrives side 28 i Lars Bækhøjs bog Danske i Argentina. I 1855 overfalder indianerne immigranterne i Tandil..
I Tandil tog Hans Fugl initiativ til oprettelse af og byggede selv en mølle, så hveden kunne males. Da den ene møllesten gik itu, da den blev læsset af, tilhuggede han selv en ny. Fugl byggede også vandmølle og mølleværker blev koblet til. Der blev dog importeret korn indtil 1880. Smørfabrik blev oprettet ved Tandil kort efter århundredskiftet -
Der var dengang ingen protestantisk kirke, der kunne bruges ved begravelser m.m., men Fugl agerede præst. Jo, han var en mand med mange evner og kom til at beskæftige sig på mange områder:
Han var landmand, lærer, præst, tømrer, ja endog politiker og blev valgt til borgmester i Tandil i 1873. Han fik således indflydelse ikke bare på de lokale forhold, men også for mange danskere. Da han i 1858 rejste på besøg til Danmark, fulgte mange derfra med ham til Tandil. Fugl blev gift med sin søsterdatter, der var meget yngre.
I Tandil, der er blevet til en større by med 100.000 indbyggere, er et mindesmærke over Hans Fugl. Skorstenen fra bageriet står der stadig. Hans vandmølle har ligget, hvor den store dæmning nu er.
.
Ricardo fortæller
om mange spændende forhold undervejs på køreturen gennem det flade landskab med solsikkemarker, folde med kvæg og nedlagte jernbanespor. Vi ser ingen får.
Flere gange måtte betales vejpenge undervejs. Vi får at vide, at der for en personbil betales 5 pesos, for bussen 60-70 pesos. Ved pres ved betalingsstederne kan man opleve, at bommene bare bliver løftet, så folk kan køre igennem uden at betale. Der er brobiz mulighed som i Danmark.
De rige mennesker i Buenos Aires var tidligere blevet rige på landbrug, nu bliver de det på politik. Formuerne stammer bl.a. fra entreprenørfirmaer, der har drevet det vidt. Under demokratiet i 70erne havde hvert hus sin egen affaldsbrænder. Så blev demokratiet knægtet og affaldet skulle graves ned i en ring uden om Buenos Aires som basis for grønt område. Bertel Skov lagde sag an mod militæret, den blev vundet 1998, da han var 94 år gammel, men det var arvingerne, der fik glæde af de mange penge. Der bliver ikke forbrændt affald i dag, ligesom der heller ikke er fjernvarme i Argentina.
Flere store bilfirmaer har fabrikker her, men ikke med de samme bilmodeller som i Europa. Luftindtaget sidder højere pgra. risiko for vand. Der bruges ikke diesel pgra. svovlholdig olie fra Venezuela. Olien blandes med ethanol og biodiesel lavet på bla. majs. En Toyota Corolla koster 180.000 pesos.
Årslønnen for en almindelig familie er gennemsnitligt på 6-7.000 pesos om måneden dvs 80-90.000 om året. Der betales ikke lønskat af beløb op til 70.000. Der betales 200 pesos om måneden for strøm og gas, naturgas. Flaskegas koster noget mere.
For lærerstaben gælder, at hvis man har arbejdet 25 år og er over 50 år, kan man gå på pension med 7.500 pesos om måneden.
Da vi kørte forbi fængsel tæt ved lufthavnen med kvinde- og mandsafdeling, fortalte Ricardo, at der praktiseres udgang mhp. berigelseskriminalitet.
Værnepligten blev afskaffet i 1992. Der er nu kun professionelle soldater - ialt 20.000.
Fra Lars Bækhøjs
"Danskere i Argentina", udgivet på Det Danske Forlag i 1948, er følgende oplysninger hentet:
Lars Bækhøj var lærer i Tandil omkring 1908, hvor han skrev en række artikler om de første danskeTandil-folk. Han skrev "Danske i Argentina" 1948. Kom første gang til Argentina med sine forældre i 1889 13 år gammel.
Før 1500 var Argentina i hele sin udstrækning beboet af de såkaldte indianere. De levede endnu på et stenaldertrin. De havde kun svag forbindelse med det fremskredne kultursamfund i Peru, hvor incafolket boede. Den første europæer sejlede ind i La Plata floden 1516. 100 år efter var hele det nuværende Argentina nord for en linie fra Buenos Aires - Mendoza besat af spaniere. Den spanske regering havde nær forbindelse med pavestolen og den katolske kirke lagde megen vægt på, at indianerne blev beskyttet mod europæernes udbytning og at de blev vundne for kristendommen. Den spanske regering begunstigede ægteskabelige forbindelser mellem spanske mænd og indianske kvinder. Disse blandingsfolk udgør hoveddelen i den argentinske befolkning.
I begyndelsen af det 19. årh. rev argentinerne sig løs fra Spanien og dannede en selvstændig republik 1816. I årene 1857-1938 indvandrede - og blev i landet - ca. 3,5 mio personer fra Europa. 80 % fra Spanien, Frankrig og Italien. 16 % fra de slaviske lande Balkan og Syrien og kun 4 % fra England, Tyskland og de skandinaviske lande (ud af disse kom i årene 1882-1891 ca. 1500 danskere til Argentina), Holland og Schweiz.
Indbyggertal i Argentina:
1800 - 400.000
1870 - 1,8 mio.
1895 - 4 mio. -
1914 - 8 mio.
1947 - 16 mio.
I 1945 havde Buenos Aires 2,6 mio. indbyggere
Tandil ligger 330 km syd for Buenos Aires. Har lille bjergkæde - lave granitbjerg, der strækker sig ca. 300 km ind i landet.
I 1876 var der et par hundrede mennesker i Tandil med danske aner. Høstproceduren var besværlig. Ligeså transporten af kornet.
Jernbanen kom til Tandil i 1883 og fik betydning for afsætning af landbrugsprrodukterne.
Der var ikke jernringe, men kohuder om fælgene på kærrerne. Okser trak vognene. Der blev ikke brugt tømme, men styring med ord og bambusstang med skarpslebet søm. Se side 39. Om sadling af heste side 41. Diligence med 14 heste spændt for blev brugt til tur fra Tandil til Buenos Aires. Hestene blev udskiftet undervejs for hver 15-20 km. Kvindetransport skete ofte i sammensnøret kohud som til transport af korn. Kvinderne lærte dog hurtigt at ride..... det er vist meget forståeligt.
Boligerne var tarvelige med jordgulve. Der var meget udendørsliv og samlinger med dans. Sæt selv de manglende ord ind.
Man spiste gallettas - specielle brød, men fik kun kød om aftenen, ja og mate.
Til at fange dyr med, brugte man line med to kugler - boleadoras. Den slyngedes omkring benene på dyrene. Senere blev lassoen brugt. Boleadoras'erne kunne også bruges i kamp. Når dyr skulle udvælges, var det af flokke på 1000-2000 dyr. Men der var også fåreavl. De gik i flokke på 1000-1500. Lincolnfåret var et godt køddyr, men selvom de ikke skulle malkes, var der alligevel meget, der skulle ordnes. Lammene skulle kastreres og de voksne skulle klippes , vist nok i hovedet – mente jeg men Else mener det er de voksne får der drejer sig om. - 30-40 km fra hvor de græssede. To mænd kunne klippe 200 får om dagen. Døde dyr trak man skindet af og overlod resterne til rovdyr og ådselædere. -
Frontfigurer ud over Hans Fugl var Adolf Petersen og Frederik Christensen.
Vi ankommer til Tandil og kører forbi den arena, hvor Hans Erik i 1984 havde opvisning sammen med Ollerups elitehold. Næste stop er Hotel Hermitage i Tandil, hvor vi bliver indkvarteret, inden vi til fods begiver os til området ved dæmningen, hvor der er en statue af Hans Fugl. Vi bestiger portugiser-bjerget og er på vejen ned ad den asfalterede vej ved at blive kørt over ende af scatere, som har fundet ud af at blive trukket op igen ved at holde fast i hjulkappe og bildørsvindue.
(NE)
Bagefter besøgte vi den danske kirke, hvor præsten Martin Olesen orienterede om kirken og menighedslivet.
Kirken 1877 var det allerførste, der blev bygget i fællesskab og den kom endda før den katolske kirke i. Ombygning i 1927 med tårn og kirkeklokke, så den ser ud som i dag. Siden er den blevet restaureret flere gange. Den fremtræder som en smuk bygning og nu er der kirkehvælvinger i stedet for det flade træloft, den havde i begyndelsen.
Der synges 1 dansk salme ved hver gudstjeneste, som alle holdes på spansk. Menigheden har 150 medlemmer som betaler et gennemsnitligt bidrag på 300 pesos =150 kr om året. Det kan man ikke få meget kirke for og DSUK (Danske Sømands og Udlandskirker) bidrager med præstelønnen. Det er ved at blive svært at motivere DSUK til at fortsætte støtten og der vil komme forandringer i de kommende år. Pastor Martin Olesen har været her i 18 år.
Vi sang en dansk salme: ”Kærlighed fra Gud”. Det undrede mig (NE) at det var på en af de gamle vækkelsesmelodier, som ikke findes i den almindelig koralbog.
Sidste punkter på dagens program var besøg på lokal restaurant / oste- og delikatesseforretning, hvor vi forsynede os. Aldrig før har vi været i en sådan forretning med så meget miljø og gamle sager som der. Det hjembragte indkøb blev nydt sammen med Ruth og Gregers. Og vi glemte desværre resterne i køleskabet i Tandil, Øv ØV
Trætte efter endnu en SUPER dag gik vi til køjs lidt før midnat.
Kærlig hilsen Niels Ebbe (Hjulpet med korrektur om klipning og deslige) og Else