En let og ubesværet flyvetur fra El Calafate med en præmielanding, til BA. En taxi kørte os for 70 pes til Viamonte 1815.
Stor var vores overraskelse, da vi kom ind i vores lejlighed. Et stort rum, som indeholder velassorteret køkken, en opholdsafdeling med bord og 4 behagelige stole, en meeeeeeeeeeeeget stor seng kings bed 2x2 m., en balkon med planter og et nydeligt badeværelse med wc, bide og badekar med bruser. Hva-beha’ er det ikke luksus.
Vi kunne tilmed købe ind få minutter herfra, så vi om aftenen kunne sidde og nyde ost med skinke og skinke med ost til en god flaske rødvin.
Jeg vil forbigå nattens glæder men om morgenen var vi opsatte på at komme af sted. Det regnede imidlertid, så vi tog formiddagen afslappet indtil det blev tørvejr.
Lige et par 100 m fra vores luksussuite tog vi en bybus nr 29. Vi ville til et kunstmuseum som ligger ved Bocca bydelen.
Bussen holdt lige udenfor museet, men vi så det ikke, så vi rendte lidt forvirrede rundt indtil vi vendte tilbage til udganspunktet og fandt museet. 10 pes pr næse for at se argentinsk kunst fra omkring 1890 til 1940’erne. Der var mange lighedspunkter mellem den kunst vi kender og argentinsk. Selvfølgelig var der også tango malerier, men ellers bestod de mest af portrætter malet med stor følsomhed. Et billede ”Min mor” lod intet skjult om, at det havde været en meget streng moder. Hun sad stramtandet i en stol og så ikke ud til at have nydt tilværelsen. Hvordan mon det var at være dreng af hende. Maleriet var først malet længe efter moderens død. Et andet maleri af ”min mor” udtrykte følsomhed og varme og kærlighed. En anden del af museet viste galionsfigurer fra forskellige tider og meget forskellige udformninger. Det var forbudt at fotografere, så jeg har ikke så mange billeder, som jeg kunne ønske og de er taget med min telefon, så I må tage dem, som de er. Undskyld!
Vi vandrede forbi en tango restaurant, hvor man for pesos kunne få lov til at holde om en lækker dame i en hed tango stilling, eller som Else siger blive holdt om at en flot ung argentinsk mand (her kan jeg slet ikke være med). Else mente at jeg med mine fine hjemmestrikkede uldstrømper og korte bukser samt min fodbold sambrero ville være egnet til at prøve. Det afslog jeg dog på det kraftigste. I aften skal Else ud at prøve at danse tango i Palermo Viejo, hvor der er mange fine steder. Else siger truende: du skal også, for der er undervisning kl 19.
Vi endte vores vandretur ved Casa Bolivar hvor vi havde boet med gruppen. Goncalo, som kan tale dansk tog meget venligt i mod os og jeg ´fik de ting, som jeg havde efterladt, da vi kun måtte medføre 15 kg i inderigsfly.
Lidt efter kom værtsparret Elsebeth og Jørgen, så vi fik en hyggelig snak om vores oplevelser. Vi har givet deres hotel reklame ved at sætte billeder på nettet og fortælle om at 2 danskere har startet et hotel i San Telmo bydelen af BA.
Som de sparsommelige væsener vi er (jeg er) ville vi tage bybussen tilbage til Viamonte. Vi stod ved stoppestedet for nr. 29 og ventede. Der gik lang tid. Der stod også en anden dame Cyntia som hjalp os til rette. Så kom en nr 29 nede af gaden, men den drejede af lige før den skulle komme til os. ”Åh nej, sagde Cynntia. Det er jo karneval og helligdag så derfor er gaden la Defensa lukket så busserne må køre en anden vej. Men vi skal bare gå en gade ned og dreje til højre, så kommer den der, næste gang. Efter hendes venlige og gode råd gik vi derned. Vi ventede. Der kom en nr 46 og et par, som ventede ved det forkerte stoppested prøvede at få buschaufføren til at stoppe, men han kørte bare videre. Sådan er BA sådan er Argentina forklarede vores søde guide Cyntia. Så så vi en nr 29 komme ….. men den drejede ikke hen mod os, den kørte ligeud for at komme op til det stoppested vi netop havde forladt. Cyndia viste at hun ærgrede sig, og forklarede, at chaufføren sikkert havde glemt at Defensa var lukket, så vi ventede bare på den næste nr. 29. Den kom også og kørte også ligeud. Nå hvad skulle vi nu gøre. Vi prøvede først at fange den udadgående nr 29, den vi selv havde kørt med og som bare skulle køre et par stationer mere før den vendte om og kørte ind til byen igen. Vi ventede og ventede. Vores venlige dame besluttede at gå tilbage til det første stoppested. Vi derimod ventede. Der måtte jo komme en på et eller andet tidspunkt. Der kom bare ikke nogen. Til sidst mistede også vi tålmodigheden og vandrede de par gader tilbage til det første stoppested. Der ventede vi i nogen tid. Men så mistede selv jeg tålmodigheden. Jeg tænkte vi kan spise vandgrød i en uge, når vi kommer hjem, vi tager en taxi. Den kørte os hele vejen hjem for 25 kr. Hvor nærig kan man være???