Rejsebrev nr 4 Argentina fra 12.02.2014

Fra Iguazu til bydelen San Telmo i Buenos Aires

Foto fra BA og la Bocca


12.02.2014
Efter en lang køretur fra Iguazu igennem Eldorado ankom vi i formiddags til det danskejede hotel på hjørnet af Bolivar og Dr. Finochietto, hvor vi blev godt modtaget af det danske værtspar. Gonzalo, som vi havde mødt hos Hans Erik og Birgitte, kom også og hjalp til med indkvarteringen på værelserne, der reelt er små lejligheder med egen indgang.
Huset fra 1901 bygget til en typisk argentinsk flerfamilie. Man boede mange generationer i flere etager. 2012 overtog Elsebeth og jørgen Staalgaard stedet og nu er der 14 lejligheder, så vores gruppe fylder helt godt op. Busturen var på ca 1300 km og vi kørte fra Puerto Iguazu kl 15:15 og ankom til BA kl 8:30 på busterminalen. Vi glæder os alle til at få børstet tænder og få os vasket. Bussen udgik for toiletpapir på turen. De fle ste af os fik sovet godt.
HE sørgede for 6 taxier og på kort tid var vi på hjørnet af Bolivar og Finochiette. Gaden var ensrettet, men det var ikke noget problem for så bakker man bare op ad gaden i mod færdselsretningen. Det viste sig at hotellet lå esquina Bolivar og Finochietto, hjørnet af gaden Bolivar Finochietto. Vi fik en hjertelig modtagelse af ejeren Elsebeth, som dels fortalte om selve huset og gav gode råd.

Kl. 13 tog vi turen til fods ned til kunstner- og havnekvarteret La Boca - betyder munden. Spændende og farverigt miljø. Der var kunstnere, der blev danset tango som opvisning. I morgen til frokost er det almindelige mennesker, der går på dansegulvet i deres frokostpause. På det gamle kort med damper, jeg har fra farfars tur til Argentina, står La Boca. Hans Erik mente dog, at det var et område længere om mod Plaza de Mayo, som nu er totalt ændret med moderne arkitektur. Han gjorde fint rede for udviklingen af dette område, som er ret nyt arkitektonisk. For de gamle pakhuses vedkommende, er der sket en let restaurering. Vi besøgte også Plaza de Mayo og så foruden pladsen med statue også bannere, der havde vært brugt i tidligere demonstrationer. Bemærkede gjorde vi også de malede tørklæder på fliserne. Symbol for de efterladte mødre og bedstemødre, der demonstrerede mod regimet, som var ved at kvæste hele landet. Folk forsvandt ganske enkelt. Disse kvinder havde ganske enkelt ikke noget at miste. Her vender vi tilbage i morgen torsdag, der er demonstrationsdag. En torsdag hvor kvinderne hver torsdag siden militærstyret i 1970 erne har vandret tavse rundt på torvet som et spørgsmål til, hvad der blev af deres forsvundne børn. Vi var også inde i Catedral Metropolitaire og så Sant Martins Mausolæum. Se teksten på fotoet. På turen tilbage til hotellet, fik vi nyt simkort, da NE ikke kunne bruge sine telefoner - noget vi oplevede var vigtigt, da to par ikke blev læsset af taxien samme sted som os andre. End ikke Hans Erik havde sin mobiltelefon med, så han måtte give kvajebajer. Niels Ebbe og jeg supplerede med endnu en tre liters søjle øl.
Aftensmaden fik vi på hotellet - let og velsmagende treretters menu med dejlig Malbec rødvin fra Mendoza til. Niels Ebbe gik træt i seng - måske lidt rigeligt af våde varer efter øjnene at dømme. Vi er enige om ikke at være med til fælles spisning i morgen. Vi har mange dage foran os endnu.
Kærlig hilsen fra Niels Ebbe og Else